En anderledes shopping-sæson

Ingen er efterhånden i tvivl om, at dette års shopping bliver anderledes og kommer til at foregå på nye præmisser. Månederne november, december og januar er som vanligt årets største shopping-sæson, og derfor er disse selvfølgelig også underlagt nye omstændigheder.

Den fysiske handel er begrænset, mens den online handel har gennemgået en stor stigning. Der vil derfor også være helt nytilkomne i den online shopping-verden, og det er vigtigt, at du giver dem en god førstegangsoplevelse med online handel.

Det viser sig heldigvis, at der stadig er stor efterspørgsel på online produkter, og at forbrugeren ikke har været så økonomisk påvirket af COVID-19, som man kunne have frygtet. Dog ses en tendens til, at mange under pandemien har ændret forbrugsadfærd. Mange sætter nu andre eller større krav til blandt andet at handle lokalt og/eller at handle efter kvalitet og værdisæt.

 

Bliv klar til den allerede opstartede shopping-sæson

Følgende råd kan hjælpe annoncører til at blive klar til sæsonen med Google ads. Læs med og se hvilke tips, du kan bruge i din forretning.

 

  1. Forbrugerne starter endnu tidligere i år
    Cyber Monday, Black Friday, juleshopping og januar-shopping kommer i langt højere grad til at foregå online. Undersøgelser viser, at forbrugerne har en tendens til at starte shopping-sæsonen tidligere og tidligere, fordi de blandt andet er bange for, at produkterne bliver udsolgt. Derfor bliver begivenheder som Cyber Monday forlænget og varer stort set hele november måned. Du kan fange den tidlige online trafik ved at budgettere med at blive konkurrencedygtig på blandt andet Googles Smart Shopping-kampagner og Smart Bidding, hvor det er vigtigt, at du kører med udsalgspriser.
  2. Tag de nye onlineshoppere i hånden
    Førhen har mange garvede onlineshoppere gjort brug af online handel op til højtiderne, men i år er mange også med for første gang. Det er derfor altafgørende, at brugervenligheden på dine kanaler er velfungerende. Du kan teste din brugervenlighed på dit mobil-site via Test My Site. Derudover kan samspillet mellem din hjemmeside og din app optimeres via App Deep Linking og til sidst kan Grow My Store give dig brugbare tips til at optimere shopping-oplevelsen for dine kunder.
  3. Kunden har god tid til at undersøge markedet
    Alle bruger mere tid derhjemme, hvilket betyder, at kunder har endnu mere tid til nøje at undersøge, hvor de finder den bedste kvalitet til den bedste pris. Gør brug af Googles Shopping Insights for at se, hvad folk kigger eller søger efter, når de shopper. Hertil kan The Best Sellers hjælpe dig med at få indsigt i, hvilke produkter, der hitter mest, mens Retail Category Reporting viser dig, hvilke produkter kunderne søger efter på tværs af dine kampagner. Det handler om at skille sig ud, når kunderne har så god tid til at undersøge markedet. Det er ligeledes en god idé at opdatere din Google Business Profile. Derudover kan du tale direkte til de nye onlineshoppere ved at bruge produkter fra den fysiske butik i kampagnerne og udforme en mere lokal og målrettet kampagne via Local Campaigns.
  4. Vis dit værdisæt
    En global pandemi har naturligt sat spor i både samfund og individer. Derfor er mange kunders forbrugsvaner ændret. Mange tænker i denne tid på at handle lokalt, mens andre også tænker på at handle hos en virksomhed, de deler værdisæt med. Det er derfor vigtigt, at din virksomhed har sit værdisæt beskrevet tydeligt. Kunden har god tid til at sammenligne virksomheders værdier, hvorfor det er vigtigt at prioritere et gennemarbejdet værdisæt, som også skinner igennem i dit indhold. Du kan eksempelvis tilføje virksomhedens karaktertræk i Google My Business, hvor du faktisk kan tilføje egenskaber som “LGBTQ-friendly” eller “Black Owned”.
  5. Kunderne er åbne for nye brands
    Mange forbrugere har ændret kurs i deres online shopping på baggrund af COVID-19, og undersøgelser viser, at mange under pandemien prøvet et brand, de ikke har prøvet før. Derfor er det vigtigt, at kunder med åbent sind ser dine annoncer. Det kan du sikre ved blandt andet at benytte Showcase Shopping Ads, hvor du kan inddele relaterede produkter i grupper, som kan repræsentere din virksomhed. Derudover kan du prioritere at kreere en fordybende video, der kan repræsentere virksomheden. En kreativ og gennemarbejdet video hjælper med at differentiere dit brand, og til denne kan du benytte Discovery Ads, som sikrer en massiv synlighed på YouTube. 

“Over 70% af YouTube-brugere siger, at YouTube giver dem kendskab til nye brands”

Uanset hvilke af ovenstående tendenser, du beslutter dig for at prioritere, kan du desuden sikre dig følgende:

 

  • Identificér dine mest værdifulde produkter – fx via Retail Category Reporting, og budgetér med kampagner til at promovere disse produkter, så du fanger højtidens online trafik
  • Differentiér dig fra andre brands og produkter med Showcase Shopping Ads, der hjælper dig med at nå kunderne på deres første del af shopping-rejsen 
  • Fremhæv dine allerbedste udsalg i højtiden. For at lokke kunden endnu mere, kan du sætte en udløbsdato på tilbuddet og eventuelt inkludere en nedtæller i dine annoncer 
  • Sørg for at bruge Automated Rules til at undgå nedbrud under højtidens shopping. Automated Rules sender dig mails, hvis der er uregelmæssigheder i din præstation eller hvis der opstår problemer på dit websted

 

Og har du behov for hjælp til din strategiske markedsføring i denne noget anderledes shoppingsæson, så kontakt os på 70230540 eller [email protected].