Indlæg skrevet af:
Jesper Bundgaard
Head of Strategic
Tidligere på året annoncerede Google “billedudvidelser” – en annonceudvidelse, som giver mulighed for at uploade relevante billeder til Google Ads for at supplere eksisterende tekstannoncer. Med relevante billeder af produkter eller tjenester, der forstærker budskabet af tekstannoncen, kan billedudvidelser hjælpe med at øge effektiviteten af dine annoncer på Google.
Udrulning af nye forbedringer
Den 7. december 2021 påbegyndte Google en udrulning af nye forbedringer til billedudvidelserne på Google Ads. Det betyder for annoncørerne (dig), at det nu bliver endnu nemmere at engagere kunder, med visuelle søgeannoncer. Indtil nu har det været sådan, at billedudvidelser udelukkende har været en funktion for mobile enheder. Med de nye forbedringer, vil billedudvidelser løbende over de næste par uger, også blive tilgængelige for desktop enheder.
Google skriver selv: “For at hjælpe dig med at fremvise dit brand til flere mennesker, vil “image extensions” begynde at blive vist på Desktop i løbet af de næste par uger.”
For de annoncører der allerede på nuværende tidspunkt anvender billedudvidelser, opdateres de automatisk til også at blive vist på desktop enheder fremover.
(Eksempel på billedudvidelser / Image Extension på desktop)
Derudover opdateres funktionen dynamiske billedudvidelser, som tidligere kun har været tilgængelig på engelsk, til nu at være tilgængelig på alle sprog. Dynamiske billedudvidelser betyder, at Google automatisk udvælger de mest relevante billeder fra annoncens landingsside, til annoncerne i søgekampagnen.
Vores erfaring med billedudvidelser
Hos Green.Click har vi allerede gjort brug af annonceudvidelsen og ser også rigtig gode resultater. Vi har implementeret det hos flere af vores kunder, og det er vores erfaring, at det skaber større synlighed på Google, og at CTR (Click Through Rate) er god. Desuden ser vi også, at billedudvidelser har en positiv indflydelse på kvalitetsscoren.
Udrulningen af de nye forbedringer vil betyde, at vi i endnu højere grad kan skabe større synlighed for vores kunder på Google, og booste deres annoncers effektivitet, og dermed sikre et større annonceafkast.
Gode råd til opsætning af billedudvidelser
Billedspecifikationer
Når du opretter billedudvidelser, er der en række retningslinjer du skal overholde. Herunder særlige krav til billedspecifikationerne. Formatet af dine billeder skal være kvadratisk (1×1) eller i liggende format (1,9 x1), og det anbefalede antal pixels for formatet er hhv. 1200×1200 (1×1) og 1200×628 (1,91×1).
Filformaterne skal være png, jpg eller statisk gif, og have en filstørrelse på maximalt 5.120 kB. Husk at når du opretter billedudvidelser, tilkendegiver du samtidig at du ejer alle juridiske rettigheder til billedet.
Relevante billeder
Billederne skal selvfølgelig være relevante for dine søgeord og dine annoncer. Brug gerne billeder i begge formater, men vær opmærksom på at det kvadratiske format er obligatorisk. Anvender du begge formater, kan du opnå flere visninger.
Hav ligeledes fokus på kvaliteten af indholdet, for at sikre budskabet til modtageren, og vær gerne kreativ. Se billederne som en unik mulighed for at formidle dine salgsargumenter.
Opret billedudvidelser ved hjælp af stock photos
På baggrund af feedback fra brugerne, omkring at det kan være udfordrende at finde billeder til billedudvidelser, har Google tilføjet et billedbibliotek med stock photos, som er gratis at bruge i Google Ads. Du kan frit vælge imellem disse billeder, når du skal finde et billede til din billedudvidelse. Når du har fundet det billede, du gerne vil bruge, kan du beskære det til kvadratisk eller liggende format i Google Ads.
Det er dog vores klare anbefaling at gøre brug af egne billeder, hvis muligt, da stock photos sjældent er den bedste løsning, da alle andre kan vælge de samme billeder.
Kontostruktur
Når du opretter en billedudvidelse, så skal du tage høje for din kontostruktur. Billedudvidelser på kampagneniveau giver en hurtig implementering, og kan være fornuftig at bruge i de tilfælde, hvor billederne er relevante for alle annoncerne i kampagnen – men på annoncegruppeniveau sikrer du den største relevans, forudsat at du har en konto der er velstruktureret.
Godt tip
Ligesom mange andre medier, så er det altid en fordel at splitteste og have forskelligt udvalg. Når du opretter billedudvidelser på Google Ads, så anvend mindst tre forskellige billeder (du kan uploade op til 20 billeder), og placer det vigtigste indhold i midten af billedet.
Vi vil gerne hjælpe dig med opsætningen, så du kan få mest muligt ud af dine annoncer. Du er også mere end velkommen til at ringe til os, hvis du kunne tænke dig at høre mere om billedudvidelser eller Google Ads generelt.
Ring til os på 70 230 540, kontakt os på [email protected] eller udfyld felterne her – så kontakter vi dig.
Bliv kontaktet
Kilder:
https://support.google.com/google-ads/answer/9566341?hl=da
https://support.google.com/google-ads/answer/11430278
Vi har allerede samlet og delt en masse viden: