Indlæg skrevet af:
Eva Eriksen
Marketing Specialist
Inflationen er skudt i vejret, hvilket har sat en bremse i økonomien. Forbrugerne holder på pengene, og det begynder at se skidt ud for flere små webshops og virksomheder, der ikke har samme kundeantal som tidligere.
Derfor sidder mange webshop- og butiksejere måske og grubler over, om det mon kan betale sig at gå all in på Black Friday i år – og om det overhovedet er en god ide, situationen taget i betragtning.
Indhent tabt omsætning
Men Black Friday er netop en gylden mulighed for at indhente tabt omsætning, du ikke har nået for dette regnskabsår. Forbrugerne holder ganske vist på pengene, men der er stadig julegaver, der skal købes, og særligt i år, går mange forbrugere op i at gøre et godt køb, så hvorfor ikke købe julegaverne, når priserne er ekstra gode?
Derfor forudser vi, at Black Friday – og i særdeleshed Black Week – igen i år bliver en stor success for online-handlen.
Black Friday i Danmark – 10 år med tilbud
Men for at gøre sig klog på fremtiden er det en god ide at kigge tilbage og lære af fortiden.
Black Friday gjorde sit indtog i Danmark i start 2010’erne, hvor enkelte webshops afprøvede konceptet med tilbud på nettet. I 2013 kom flere med, og i 2015 slog konceptet for alvor igennem i Danmark med et samlet forbrug på 1,98 milliarder ifølge tal fra TV2.
Fire år senere, nemlig til Black Friday i 2019, tog salget endnu et ryk opad med et salg på 2,11 milliarder kroner, som fortsat er rekorden herhjemme.
Men tænker du måske – var 2020 og 2021 ikke vanvittige forbrugsår?
Og jo, det var de, men salget har spredt sig ud over hele ugen – Black Week frem for kun at koncentrere sig på selveste Black Friday. Således har Black Week taget over, og faktisk er hele november måned blevet en kæmpe salgsmåned for onlinebutikkerne, viser tal fra dentsu.
Så hvor efterlader det os så i 2022?
Forbrugerne har taget Black Friday og Black Week til sig. Det er blevet en handelsmærkedag, vi i Danmark nu planlægger vores indkøb efter – og sådan bliver det i særdeleshed også i år.
Men vores forventning er, at folk i år i endnu højere grad vil gå mere strategisk til værks i forhold til Black Friday. Forbrugerne vil sætte mere tid af til at gøre deres research for at sikre sig det absolut bedste tilbud på de varer, de har udset sig. Derfor er det vigtigt at planlægge Black Friday og Black Week i god tid og være synlig online i dagene op til.
Derudover forventer vi også, at flere familier vælger at skrue ned for julegavebudgettet i år, taget situationen i betragtning. Derfor forudser vi, at flere billigere tilbud på elektronik, tøj, kosmetik og køkkenudstyr vil vinde frem, også selvom besparelsen er mindre end ved de dyrere varer. Derfor bør du fokusere på at lave tilbud i flere prisklasser. Her kan de billige tilbud især have effekt som lokkemad til at få kunderne ind på shoppen.
I 2021 var den gennemsnitlige transaktion på Black Friday 1.046 kroner med MobilePay.
Det er en klar formodning, at beløbet vil være lavere i 2022.
Vil du vide mere?
Har du lyst til at vide mere om Black Friday, og hvordan du laver en effektfuld kampagne online? Så hent vores guide til Black Friday: Knæk koden til Black Friday.
Hos Green.Click er vi et hold af specialister, der både kan hjælpe med konceptudvikling, strategi og eksekvering. Vi er skarpe på at udvikle effektfuldt design og klare budskaber og kan således levere performance på sociale medier, Google Ads og e-mail.
Kontakt os i dag, hvis vi skal hjælpe dig med din Black Friday-strategi og eksekvering.
Bliv kontaktet
Vi har allerede samlet og delt en masse viden: