8 råd der hjælper din forretning lige nu – 7 af dem er gratis

Indlæg skrevet af:

Charlotte Lybech Mendes

Head of Marketing & Creatives

Covid-19 tvinger virksomheder til at tænke i løsninger

Vi er lige nu vidne til en ekstrem omvæltning, der griber ind i verden og vores allesammens liv. Covid-19 ændrer måden vi agerer og er sammen på og det gælder både privat og arbejdsmæssigt. Og her får digitaliseringen en yderst væsentlig rolle – både nu og i udviklingen fremover. Derfor er rigtig mange virksomheder også i gang med at handle og tænke i løsninger for deres forretning lige nu.

forretningsudvikling

Panikken lægger sig

Som så mange andre steder, oplevede nogle af vores kunder selvfølgelig også, at Covid-19 greb ind i deres forretning på den ene eller anden måde. Vi har derfor haft adskillige hastemøder (online, vel at mærke), med kunder der havde brug for at flytte budgetter og omlægge deres digitale strategier.

 

 

Men det ser lige nu ud til, at panikken hos mange af vores kunder og andre virksomheder er ved at lægge sig og flere og flere har indset, at de er nødt til at agere på trods af og med krisen og ikke blot holde vejret til det hele går over. Her viser det sig også, at mange af virksomhederne er utrolig gode til at tilpasse sig og finde på nye løsninger.

Der er håb

Og midt i alt dette ser vi heldigvis både håb og en enorm kreativitet hos virksomhederne derude. Dem der har muligheden og viljen til at skabe løsninger, kan træffe at komme på den anden side af dette –  måske endnu stærkere. For én ting er sikkert med kriser. Det giver mulighed for at se tingene i et andet perspektiv.

På nogle områder udvikler tingene sig også ekstremt hurtigt lige nu. Vi har set produktionsapparater blive omstillet, så de kunne producere værnemidler eller hælde håndsprit på flaske, online lægekonsultationer, virksomheder der hurtigt oprettede mulighed for at man kunne handle hos dem digitalt, virksomheder der oprettede click and collect, ydelser der tidligere var fysiske blev tilgængelige online. Altsammen initiativer der ellers ville have taget årevis at implementere, men som lige nu kan være med til at holde verden og virksomhederne i gang – og ikke mindst udvikle dem til fremtiden.

Mange kunder ønsker stadig at handle. Så det er også nu, du skal handle og ruste din virksomhed til den nye måde verden er, og kommer til at være på. Styrk din forretning og find ud af hvor styrken ligger. Kan du ændre din leveringsmetode, så den ikke kræver fysisk tilstedeværelse? Er der nye produkter, du kan tilbyde, som enten kan hjælpe dine kunder eller på anden måde passer til situationen lige nu? Eller til den situation der kommer bagefter.

Vi ved, at det desværre ikke er alle virksomheder, der har samme muligheder. Men her har vi samlet nogle af vores råd til virksomheder, der stadig er i gang:

1. Brug din virksomheds social media kanaler

Lige nu spiller de sociale medier om muligt en endnu større rolle i vores liv end nogensinde før. Vi har brugt medierne til at gøre isolationen fra omverden nemmere at håndtere – både arbejdsmæssigt og i kontakten med vores kære. Samtidig er de sociale medier et uerstatteligt godt værktøj for virksomheder for fortsat at være connectede med deres kunder.

 

 

Da hele Danmark var lukket ned var annonceringen også betydeligt billigere. Det skyldtes, at nogle annoncører blev nødt til at trække sig, samtidig med, at der var betydeligt højere aktivitet blandt brugerne, blandt andet på Facebook.

Interaktionen med opslag, dvs. kommentarer, likes og delinger, har ligeledes været højere end normalt. Det er dog ved at nå et normalt niveau igen.

Herudover er prisen for eksponeringer faldet med 20-30%. Det kan være en økonomisk fordel for virksomheder, som stadig ønsker at fastholde tilstedeværelsen.

2. Du kan stadig sælge

Selvom der i nogle brancher er krise lige nu, er det stadig okay at sælge. Og for nogle webshops har situationen faktisk ført til en stigning i salget. Men tænk over hvordan du kommunikerer dine produkter. Vær ordentlig og empatisk! Og lad for søren være med at skrue prisen på håndsprit op for efterfølgende at lave en kæmpe kampagne for produktet.

 

 

Tænk desuden over, hvad der normalvis er udslagsgivende i dit salg, og kopier det til din online markedsføring. Det kan være, du normalt vinder på service og dyb viden om dit produkt i din forretning. Hvorfor så ikke tage det med over på de digitale kanaler i form af informerende blogindlæg, videoer, webinarer osv. hvor du giver dine kunder den “samme” service, som de oplever i din forretning.

Og hvis situationen lige nu har sat en stopper for salg af dine ydelser og produkter, så tænk over hvilke alternativer der kan være. Det kunne fx. være:

  • Opret en webshop
  • Åbn for online forudbestillinger til når dine varer kommer på lager igen
  • Sælg gavekort samt bookinger til ud på efteråret
  • Opret click and collect
  • Sælg webinarer i stedet for fysiske kurser eller undervisning

3. Ræk ud til eksisterende kunder

Det er ofte nemmere at sælge til dem, der allerede kender dig. Så benyt dig af de leads, din online marketing har skaffet dig allerede nu, og send eksempelvis nyhedsbreve med gode råd, eller andet det kan hjælpe dine kunder.

 

 

Fokuser også på remarketing og de personer, som dermed allerede har vist interesse for dine produkter. Og gør det på tværs af kanaler, så du samler op på den markedsføring, du allerede har investeret i.

4. Omlæg evt. din annoncering

Kig dine kørende kampagner igennem og vær sikker på, at der ikke er noget i kampagnen der er direkte upassende i forhold til den situation vi er i lige nu. Og vær gerne ærlig i dit budskab. Fortæl de kunder, der er glade for din forretning, at du lige nu har brug for, at de støtter den ved fortsat at handle hos dig.

 

 

Nogle af de ting du kan fokusere på i forhold til omlægning af din annoncering er fx:

Overvej nye målgrupper
Overvej om situationen lige nu åbner for nye målgrupper (er det fx. ikke længere kun de helt hardcore gamere, der gerne vil bruge dine højopløsningsskærme, men også bedsteforældre, der har vænnet sig til at se børnebørnene på Facetime og nu ønsker at se dem tydeligt i deres videoopkald?)

Agér hurtigt – men velovervejet
Undersøg om det er fordelagtigt for dig at foretage større ændringer. Rådfør dig gerne med online eksperter på området inden du tager forhastede beslutninger.

5. Opdater din Google MyBusiness

Det gælder for flere virksomheder, at ting som åbningstider er ændret. Du kan give Google besked og foretage ændringer via din Google MyBusiness.

 

 

Herunder kan du desuden også sørge for at dit telefonnummer er opdateret, så dine kunder stadig har mulighed for at kontakte dig via opkald:

6. Skab nye leads og gør klar til fremtiden

Selvom dit salg måske er påvirket lige nu, er det vigtigt at fortsætte arbejdet med at skaffe nye leads til den tid, der kommer efter alt det her. Jo mere du kan holde gang i nu, jo større chance er der for, at du hurtigere får sat fart i virksomheden igen bagefter.

 

 

Det betyder, at du med fordel kan fortsætte din annoncering, og stadig skaffe leads lige nu – også selvom det først er senere, du går i gang med at få de leads til at konvertere til kunder. Lige nu skal de måske bare nurses med nyhedsbreve, information og dine gode råd. For der kommer en tid efter dette, hvor kunderne igen er klar til at handle.

7. Brug tiden på at skabe godt content

Lige nu kan du bruge tiden på at give din viden gratis væk. Det arbejde du gør nu, er der rigtig god mulighed for, kommer tilbage til dig. Det er ikke dine produkter, du skal begynde at give væk – men din hjælp og viden, så du opretholder en god kontakt til dine kunder. Det kan blandt andet være i form af:

  • Landingssider
  • Blogindlæg
  • Whitepapers
  • Guides
  • Videoer
  • Tjeklister
  • Content til sociale medier

Så brug på den måde tiden til at dele din viden og opbygge tillid fra kunderne – samtidig med, at du styrker dit brand.

Brug tiden på at skabe godt content

 

8. Få hjælp til din branding- og digitale strategi

Styrk din forretning ved at udarbejde en mere langsigtet strategi for din virksomhed. Herunder kan det være væsentligt at gå i dybden med din branding og kommunikation, så din virksomhed kan komme styrket ud på den anden side. Det handler om at benytte tiden der, hvor det giver bedst mening.

 

Faa hjaelp til din branding og digitale strategi

 

For flere virksomheder kan det have helt afgørende betydning at lægge strategien rigtigt i dag, for at positionere sig til større succes i morgen. Selv så alvorlig en krise, som vi er i lige nu, kan give muligheden for at komme endnu stærkere tilbage.

Via workshops har vi allerede hjulpet flere af vores kunder med at lægge og udføre helt konkrete digitale strategier med udgangspunkt i deres virksomhed og brand. Vores råd nr. 8 er derfor at benytte vores workshop, hvor vi sammen udarbejder effektive content- og kommunikationsstrategier.

Kontakt os

Ring på 70 230 540 eller [email protected] og hør mere om, hvordan vi kan styrke din forretning. Du kan også udfylde formularen nedenfor, så kontakter vi dig.

Udfyld formularen og bliv kontaktet

Charlotte Lybech Mendes

Head of Marketing & Creatives

Flere blogindlæg

Vi har allerede samlet og delt en masse viden: