Green.Click støtter tøjindsamling til FANT i Sierra Leone

Indlæg skrevet af:

Green.Click

I Green.Click nyder vi at gøre en god gerning for at være socialt ansvarlige. Derfor samarbejder vi med det humanitære projekt, FANT, der for over tre år siden startede et imponerende projekt i Sierra Leone i Vestafrika.

Jetsmark IF og Jammerbugt FC giver i samarbejde med den tidligere professionelle fodboldspiller og Superligatræner, Erik Rasmussen, Nordjyske fodboldtrøjer nyt liv i Sierra Leone. De har nemlig i samarbejde indsamlet 10 fyldte tøjsække, hvoriblandt de to klubbers blå og grønne trøjer også er at finde.

De 10 fyldte tøjsække sendes direkte til Sierra Leone, så den fattige befolkning kan få bedre vilkår til at have det sjovt og dyrke sport i fællesskab. Det er Green.Click, der stod for at arrangere Erik Rasmussens besøg på stadionet i Jammerbugten, hvor Erik underholdte med sine medrivende indlæg.

Til arrangementet var der også flere sponsorer, der hjalp med et flot bidrag til FANT og tøjindsamlingen til Sierra Leone.

Hvem er FANT?

FANT, der står for Football for A New Tomorrow, er et humanitært projekt, der gennem opbygning af fodboldklubber i Sierra Leone skaber glæde og samhørighed i 11 lokalsamfund i landet.

FANT-projektet drives i samarbejde med DGI og Hummel og er en mission om at skabe social og økonomisk vækst i udsatte områder gennem fodbold og sport. Sierra Leone er et af verdens fattigste lande, hvilket gør det svært for befolkningen at dyrke sport og samtidig anskaffe udstyr såsom fodbolde og fodboldstøvler.

Dog mener vi i Green.Click, at alle skal have ret til at dyrke sport og i samhørighed have det sjovt. Netop derfor samarbejder vi med FANT, så vi sammen kan skabe bedre vilkår for befolkningen i Sierra Leone.

Læs mere omkring FANT og deres imponerende indsats i Sierra Leone her.

 

Flere blogindlæg

Vi har allerede samlet og delt en masse viden: