Guide til Instagram Shopping

Indlæg skrevet af:

Green.Click

Med årene er Instagram gået fra at være et inspirationsmedie til at være et opdagelsesmedie, som i den grad er med til at påvirke brugernes købsvaner. Som virksomhed, der sælger produkter, må du ikke overse og/eller undervurdere et medie som Instagram.

60% af brugerne siger, at de opdager nye produkter på Instagram.

instagram-smartphone

Hvis du i forvejen benytter dig af annoncering på Facebook, så benytter du dig garanteret af “alle placeringer” – således rammer du også dine potentielle kunder på Instagram. Sælger du fysiske produkter via Facebook annonceringen, så har du med stor sandsynlighed også tilkoblet et produktkatalog. Hvis du allerede er så langt, så er du faktisk ikke særlig langt fra at kunne benytte Instagram Shopping funktionen.

 

 

 

1. Virksomhedsprofil

Før du kan komme i gang med shopping på Instagram, så kræver det, at du har en virksomhedsprofil (business).

Du kan i indstillinger på din Instagram profil (inde i app’en) konvertere til en virksomhedsprofil – Når du gør det, er det vigtigt, at du i processen kobler din Instagram profil sammen med din Facebook side.

2. Sammenkobling med produktkatalog

Når du har klaret den proces – Så skal du inde i Facebooks Katalogadministrator sammenkoble Instagram profilen med dit produktkatalog

3. Godkendelse af profil

Herefter skal du blot vente på at Facebook godkender din Instagram profil til shopping.

4. Tagging af produkter

Når shoppingfunktionen er blevet tilgængelig – så er du godt i gang. Shopping fungerer på den måde, at du laver et opslag på din Instagram. Lige inden du deler opslaget, får du muligheden for at “tagge” på billedet. Du kender formentlig funktionen, hvor du kan tagge andre profiler – det er på præcis samme måde, du gør, bare du vælger “tag produkter” i stedet for. Her får du adgang til at kunne tagge produkter direkte fra dit produktkatalog.

Når det er gjort, giver du samtidig dine potentielle kunder mulighed for at klikke på dit produkt via Instagram og blive ført direkte over til din hjemmeside for at kunne færdiggøre købet.

 

Bonusinfo: I USA har de lige nu flere test i gang, hvor man kan lave checkout og færdiggøre købet direkte i Instagrams app. Det gør dermed selve købsprocessen kortere, og der er god mulighed for at flere gennemfører købet.

Flere blogindlæg

Vi har allerede samlet og delt en masse viden: