Hvordan udnytter du bedst muligt Black Friday?

Indlæg skrevet af:

Green.Click

Vi nærmer os Black Friday med hastige skridt, og måske har du som forretning spekuleret over, om det kan betale sig at være en del af det famøse koncept? 

Dansk Erhverv vurderer, at danskerne i år kommer til at bruge 3,4 milliarder på Black Friday – en klar stigning siden Black Friday’s gennembrud i Danmark tilbage i 2015, men et fald på 20-25 procent i forhold til sidste år. 

Så hvad kan du gøre for at sikre dig sorte tal på bundlinjen til dette års Black Friday? Læs med her, og få 3 gode bud 👇

Black Friday i Danmark

Black Friday meldte sin ankomst i Danmark i 2010’erne, og slog for alvor igennem i 2015, med et samlet forbrug på 1,98 milliarder. Kilde: TV 2

Forbrugernes egne forventninger til Black Friday

Selvom der forventes et fald i forbrug på dette års Black Friday, er der stadig mange penge på højkant. Som virksomhed har du derfor god mulighed for at lave ekstra salg, få tømt lageret og indhentet eventuelt tabt omsætning. Din virksomhed får således endnu en chance for at nå de økonomiske mål for året. 

Af de forbrugere, der forventer at handle på dette års Black Friday, viser analysen fra Dansk Erhverv, at 79 procent af dem forventer at købe deres Black Friday-tilbud online, hvorimod blot 52 procent forventer at handle i de fysiske butikker.

Dertil vurderer 68 procent af de europæiske forbrugere, at der er en god sandsynlighed for, at de kommer til at lave et impulskøb i år. Det viser en undersøgelse fra Klaviyo, der baserer sig på svar fra 5000 europæere. Undersøgelsen viser desuden, at 59 procent allerede begyndte at overveje deres Black Friday-køb en måned i forvejen.

Hvordan får din virksomhed så udnyttet Black Friday bedst?

For at få det bedst mulige udbytte af Black Friday/Black Week har vi samlet tre råd til dig, som vi uddyber nedenfor.

1. Planlægning
Hvis ikke du allerede er begyndt, så start med at planlægge din virksomheds tilbudskampagne til Black Friday/Black Week. Forbrugerne bruger tid på at researche og skabe sig et overblik over de bedste tilbud allerede nu, så sørg for at være synlige online, specielt dagene op til.

2. Fokusér på at være synlig online
Som statistikken viser, søger de fleste online for at ordne deres Black Friday-shopping, og derfor er det vigtigt at din virksomhed er synlig. Forbrugerne kan hurtigt hoppe over til konkurrenten for at købe deres julegaver, hvis de er bedre til at markedsføre deres tilbud. Mist ikke et salg, fordi du ikke bliver set.

3. Skil dig ud i din markedsføring
Ifølge Ross Jauncey, chef for Create with Google, kommer op mod 70 procent af en annonces effektivitet fra det kreative. Det er derfor vigtigt at gøre sig ekstraordinær ift. markedsføringen og specielt i dagene op til Black Friday, for ikke at blive overset i mængden af tilbud. Din markedsføring kan skille sig ud på flere måder: Skil dig ud med uforventede farver, brug humor eller trendy referencer i grafikken, og giv den gas med ekstra kreativ tekstforfatning.

Så hvor landede vi med dette års Black Friday?

Selvom forventningen til dette års forbrug er lavere end sidste år, så er der rigtig gode muligheder for at hente ekstra salg og vinde nye kunder – især online.

Der er mange, der holder øje, og mange der er klar med kreditkortet – både for at få fingrene i planlagte køb og uimodståelige impulskøb. 

Vi ønsker alle en rigtig god Black Friday!

Bliv klogere på Black Friday

Vil du gerne høre mere om Black Friday og hvordan vi kan hjælpe? Så skriv dig op her, og bliv kontaktet.

Bliv kontaktet

Flere blogindlæg

Vi har allerede samlet og delt en masse viden: