Instagram Tips

Af Anders Storm Schmidt Social Media Specialist

Vidste du, at folk besøger Instagram for at blive inspireret og opdage ting? Og at engagementet med virksomhedsprofiler faktisk er helt op mod 10 x højere på Instagram end på Facebook?

Herunder vil jeg gerne lige dele 2 konkrete tips til at skabe mere synlighed og hvordan du kan optimere din Instagram profil.

#HASHTAGS

Hvis du vil nå ud til flere personer og opnå større engagement, så er hashtags stadigvæk en yderst effektiv metode i 2019.

Et opslag med mindst ét hashtag forøger engagementet på Instagram med gennemsnitligt 12,6% i forhold til opslag uden hashtag.

Derfor vil det i de fleste tilfælde give rigtig god mening at lave en strategi for brugen af hashtags til din virksomhed, hvis du vil vækste din konto. Du kan også skabe dit eget hashtag ganske let – og gør du det, så husk at tilføje det i biografien på din profil.

Men du skal naturligvis ikke bare bruge hvilke som helst hashtags. Brugen af relevante, målrettede hashtags på dine opslag og stories er stadig en af de bedste måder at blive opdaget på af nye målgrupper på Instagram. Og det kan betyde mere engagement, flere følgere og flere kunder til din virksomhed. Se på #hashtags som var det søgeord, du gerne vil findes på. Ligesom med søgemaskineoptimering, kan det være en god idé at passe på med at gøre disse søgeord alt for generelle.

Sådan rent lavpraktisk, vil #Instagram – hvor der lige nu er mere end 300 millioner resultater på – være sværere at blive fundet på end #InstagramTips, hvor der kun er 190 tusinde resultater på.

Du kan måle effekten af brugen af hashtags i “Indblik” (insights) inde i Instagram-appen. Det kræver naturligvis, at du skal have skiftet din profil til en virksomhedsprofil inden, for at kunne aflæse og måle data.

Som det ses af ovenstående eksempel, så kommer knap 400 eksponeringer fra hashtag alene.

Der er ikke nogen statistik der kan fortælle dig om brugen af 7 hashtags er mere eller mindre effektivt end 30 hashtags. Der er man nødt til at teste af i en længere periode.

Du kan også følge forskellige #hashtags på Instagram, hvilket er ligeså let som at følge brugere. Men her følger du blot et felt du er interesseret i frem for en person. Når du finder et hashtag, du gerne vil følge, skal du blot åbne hashtag-siden og trykke på følg-knappen. Det gør du ved at søge på et hashtag på samme måde som du søger efter brugere. Her vælger du så “følg”, som på understående billede.
´

Herefter vil du så begynde at blive præsenteret for billeder med dette #hashtag i dit feed ligesom alle andre billeder fra dem du følger. At følge et hashtag fungerer ligesom at følge en brugers profil, og du vil blive præsenteret for forskellige billeder fra det eller de hashtag sammen med billeder fra de andre profiler du følger.

? Lokationer (steder)

Lokation er også vigtig at få med på dine opslag. For det første giver det naturligvis meget god mening, at give dine følgere en idé om hvor et billede er taget eller hvor din virksomhed holder til. Men det der gør det ekstremt vigtigt, er at opslag med en lokation angivet giver op mod 79% mere engagement til dine opslag. Det betyder jo naturligvis mere opmærksomhed til virksomheden og trafik til profilen.

Når man tjekker ind på en lokation med sit opslag, så bliver det vist blandt alle andre billeder på samme lokation. Ligesom man kunne søge på hashtags kan man også søge på steder (også kaldet steder). Derfor er det også her vigtigt at få tilføjet lokation til dine opslag.

Hvis der begynder at komme en del engagement på et opslag på Instagram, så kommer det også frem under under funktionen “Udforsk”. Det er her hvor der blandt andet søges efter profiler, hashtags og steder.

Ovenstående eksempel har klaret sig godt og er derfor kommet under “Udforsk”. Her er der næsten 500 eksponering af billedet også. En anden ret interessant ting er også, at der er kommet næsten lige så mange profilbesøg ud af det.

Jeg håber du er blevet lidt klogere på nogle af de spændende funktioner der er på Instagram.

Tak fordi du læste med.

Fik du læst vores Facebook Hack: Opnå større synlighed?