LinkedIn Lookalike Audience + to nye målretningstyper

Af Mads Søndberg Social Media Specialist

LinkedIn har længe været en håbløs gammel og grå platform at annoncere på, hvor det har været helt tydeligt, at annonceringen ikke har været deres fokus. Trods sit enorme omdømme ift. B2B-netværk, er det længe siden, LinkedIn har været en attraktiv platform for annoncører. Det er nu ved at ændre sig.

Det seneste år har LinkedIn udviklet sig meget på annonceringsdelen. Sidste år implementerede de muligheden for karruselannoncer. Herefter opdaterede de hele interfacet, så man nu kører med “objective based campaigns” – altså kampagner, hvor man skal tage stilling til sin målsætning. Lige som vi kender det fra Facebook.

Interessemålgrupper

Interessemålgrupper er helt nyt på LinkedIn. Disse er baseret på et samarbejde mellem LinkedIn og Microsoft, hvor der tages udgangspunkt i brugerens Bing-søgninger. Målgrupper drejer sig 100% om professionelle interesser og kan derfor ikke sammenlignes med Facebooks interessesegmentering.

Det forlyder sig, at disse interessemålgrupper i øjeblikket kun er baseret på engelske søgninger og kan derfor være ret irrelevante for danske annoncører.

Dog forventer vi, at funktionen med tiden vil udvikle sig mere og i den forbindelse blive baseret på en lang række andre parametre end udelukkende udenlandske søgninger.

Lookalike-målgrupper på LinkedIn

I de seneste uger har der igen været aktivitet på opdateringsfronten hos LinkedIn. Det har betydet, at vi nu har fået flere målretningsmuligheder i deres ellers, efterhånden, ret præcise målretningsmuligheder.

LinkedIn har nu givet os mulighed for at lave Lookalike audiences baseret på, hvem der besøger vores hjemmeside, eller baseret på de lister vi har uploadet til platformen – også kendt som Matched Auidences. Det er en funktion, som for mange har været længe ventet. Helt præcist betyder det, at hvis du fx har trukket en liste fra Bizznote over virksomheder, som du gerne vil ramme, har du muligheden for at lade LinkedIn finde virksomheder, som minder om de virksomheder, der allerede er på din liste i forvejen. Og indtil videre ser det faktisk ud til at fungere ret godt, baseret på de tests vi har foretaget indtil nu.

Denne nye funktion er yderst værdifuld for din B2B-virksomhed. Synes du, at du har en ret begrænset række virksomheder, du tænker, er relevante for din virksomhed, skulle du prøve lookalike og lade LinkedIn finde tilsvarende virksomheder. Det kan betyde en væsentlig forskel for dine resultater og performance.

Audience Templates – Målgruppeskabeloner

Audience Templates er også en forholdsvis ny målretningsmulighed på LinkedIn, som gør det muligt at målrette personer mod deres interesser, baseret på deres adfærd på LinkedIn. Det vil sige, at hvis du ønsker at målrette mod “Global økonomi”, indeholder denne målretning personer, som har vist interesse for eller interageret med indhold, der har relation til global økonomi.

Til en start har LinkedIn predefineret 20 forskellige B2B-målgrupper. Det giver dig muligheden for at vælge en række forskellige segmenteringsmuligheder, uden du behøver at bruge flere timer på at lave dine egne målgrupper.

Skal vi hjælpe dig videre på LinkedIn?

Driver du en B2B-virksomhed og overvejer LinkedIn? Tøv ikke med at kontakte os, hvorefter vi helt uforpligtende vil gennemgå dine muligheder på platformen i samarbejde med dig. Du kan også læse mere om, hvordan Green.Click arbejder med LinkedIn. 

Ydermere kan du læse om vores tætte samarbejde med AdColony, LinkedIn Marketing Solution