Local Inventory Ads

Indlæg er skrevet af:

Nicholai Windfeldt
Head of SEM

Local Inventory

Det grundlæggende princip bag Googles Local Inventory Ads (LIA) er at rette fokus og trafik mod de lokale butikker. I praksis gøres det ved at vise de traditionelle shopping annoncer med et simpelt twist – en annotering som gør brugeren opmærksom på, at varen fås i butikken eller oplyser om den faktiske distance til den nærmeste butik.

Local Inventory

Ifølge data fra Google vil 76% af folk, som foretager en lokal søgning på deres smartphone, besøge en forretning inden for 24 timer og 28% af disse søgninger resulterer i et salg.

*Kilde: Google/Purchased Digital Diary, “How Consumers Solve Their Needs in the Moment,” 

En konklusion som passer godt på nutidens utålmodige forbrugere, der konstant søger at få opfyldt et givent behov nu og her. For at kæde det sammen med LIA’s potentiale, er det interessant at følge udviklingen i lokale (near me now) søgninger i USA henover de seneste år. En tendens der alt andet lige må skabe noget ro i maven hos ejerne af fysiske butikker, som tør at tænke digitalt.

Stigning i “near me now” søgninger

Growth in near-me-now searches

Vores egne tests viser en stigning i CTR mellem 112-196% på generiske søgeforespørgsler i forhold til traditionelle shopping kampagner. Dette til trods for et ikke-optimeret produktfeed med best-practice titler samt en meget generøs maks. CPC.

Ikke overraskende ser vi ligeledes at LIA performer betydeligt bedre på mobil enheder, både i forhold til reach og konverteringer, hvorfor det er altafgørende med et mobiloptimeret website.

Har man yderligere implementeret konverteringssporing på butiksbesøg og indsamlet gyldig data på konverteringsraten i butikkerne og den gennemsnitlige ordreværdi, begynder man at skabe forudsætningerne for en gennemsigtig og målbar online-til-offline annoncering der bl.a. kan estimere offline omsætning, ROAS, ROI mm.

Skal man følge udviklingen indenfor Google Shopping, kan man ikke se bort fra Local Inventory Ads, som alt andet lige vil bringe flere virksomheder til platformen og dermed øge konkurrencen i løbet af 2019.

Local Inventory Ads er tilgængelig for både ecommerce med fysiske butikker og fysiske butikker uden nogen form for online salg.