Se hvor mange der besøger din butik efter at have set din annoncering

Spor dine butiksbesøg

Med Googles konverteringssporing kan du måle antallet af butiksbesøg via din AdWords konto. Ved denne type konvertering får du indblik i, hvordan dine annonce-klik og synlige eksponeringer påvirker besøg i bestemte butikker. Det kan derfor være et helt uvurderligt værktøj specielt for hoteller, autoforhandlere, restauranter, detailforretninger og andre virksomheder, som har flere fysiske lokationer.

 

Mål hvor mange der kommer ned i butikken

Hvordan fungerer konverteringssporing af butiksbesøg?

Konverteringssporing af butiksbesøg er baseret på anonym data om dine kunders adfærd. Google indsamler data fra antallet af personer, der klikker på eller ser dine annoncer (på computer, telefon og tablet) og senere besøger butikken. AdWords bruger både aktuel og tidligere information til at lave statistikker, der giver dig oplysninger om, hvilke kampagner der gav forbrugeren motivation til at besøge butikken.

Den anonymiserede data betyder, at du ikke kan knytte en specifik aktivitet til et bestemt forbrugersegment. Til gengæld får du værdifulde informationer om din målgruppe, der er i overensstemmelse med persondataforordningen (GDPR).

Hvilke fordele giver konvertering via butiksbesøg din virksomhed?

Hvis du har en virksomhed med flere fysiske afdelinger i landet eller udlandet, kan der være mange fordele ved at foretage konverteringssporing af butiksbesøg. Du får eksempelvis data på effekten af dine online kampagner og indblik i din målgruppes adfærd på tværs af butikker og lokationer.

Du kan med fordel anvende konvertering af butiksbesøg til at få data der viser:

  • De kampagner, søgeord og enheder der udløser flest besøg til en butik på en bestemt lokalitet
  • Resultater på dit investeringsafkast (ROI) så du er bedre stillet til at træffe fornuftige beslutninger, der er tilpasset dit annoncemateriale, dit forbrug, dine budstrategier og andre elementer i dine kampagner
  • Hvornår dine kunder er købsparate, så du får bedre forudsætninger for at kortlægge dine forbrugeres customer journey og udnytte øjeblikke, hvor de er mere købsparate

Disse krav stiller Google – inden du kan måle butiksbesøg

Det er ikke alle virksomheder, som har mulighed for at få målt konvertering via butiksbesøg. Målingen kræver nemlig en vis datamængde, før du får brugbare resultater. Derfor har Google stillet en række krav til virksomheder, der ønsker at måle butiksbesøg i forhold til specifikke kampagner.

Du kan se Googles krav herunder:

  1. Du skal som minimum have 2 fysiske butikker fra kvalificerede lande
  2. Antallet af annonce-klik og synlige eksponeringer skal være flere tusinde
  3. Virksomheden skal have en Google My Business-konto, der er linket til din AdWords-konto
  4. Hver af dine fysiske butikker skal være tilkoblet din Google My Business-konto
  5. 90% af dine steder skal være bekræftet af Google
  6. Der skal være aktive adresseudvidelser på din konto
  7. Du skal have tilstrækkelig data omkring kundebesøg på din backend-server, så de kan tilskrives annonce-klik og synlige eksponeringer. Disse skal overholde Googles standarder i forhold til beskyttelse af personlige oplysninger.

 

Hvordan kommer du i gang med at måle butiksbesøg?

Hvis du lever op til Googles standarder og ønsker at anvende konvertering via butiksbesøg, skal du kontakte det bureau, der håndterer din AdWords annoncering. Herefter vil “butiksbesøg” blive tilføjet til dine konverteringsrapporter, så du får data om dine kundebesøg.

Vil du vide mere om dine muligheder for konverteringssporing af butiksbesøg, så kontakt mig på llb@greenclickmedia.dk eller på 70 230 540. Du kan også udfylde felterne herunder – så kontakter jeg dig.

Hør mere om konverteringssporing af butiksbesøg

Udfyld felterne – så kontakter jeg dig til en uforpligtende dialog.