Oplever du også problemer med betaling via Google?

Indlæg er skrevet af:

Mikkel Posborg
Head of Technical Support

Problemer med betaling

Flere annoncører oplever problemer med at Google Ads afviser deres betalinger. Vi har undersøgt det nærmere – og vil forsøge at komme med en forklaring, som kan løse det nuværende problem. Der er endnu ikke en konkret årsag til, hvorfor Google afviser betalingerne.

Vi antager, at problematikken skyldes den øgede sikkerhed, der er kommet fokus på med hensyn til betalinger. Problematikken ved de afviste betalinger kan være, at visningen af dine annoncer vil blive deaktiveret, indtil din betaling går igennem.

Betalingen bliver som udgangspunkt afvist, hvis ikke man har gennemført en totrinsbekræftelse.

 

For at løse problemet skal der opsættes en totrinsbekræftelse.
Dette gøres på følgende måde:

1. Log ind på jeres Google Ads konto med mailen

2. Klik på ‘Klokken’ oppe i højre hjørne, der har en notifikation

3. Klik på ‘Vis’ knappen, der er under menupunktet ‘Beskyt din konto mod uautoriseret aktivitet’.

 

Når I har opsat totrinsbekræftelse, så skal du fjerne det tilknyttede betalingskort og tilføje det igen. Når dette er udført, så vil betalingen til Google køre som normalt igen.

 

Fungerer ovenstående ikke, så kan der med fordel foretages en manuel bankoverførsel for at få det hele i gang igen hurtigst muligt.

 

For at lave en manuel bankoverførsel så skal du gøre følgende:

1. Log ind på din Google Ads konto – ads.google.com

2. Klik på Værktøjer og Indstillinger oppe i højre side

3.Klik på Oversigt under Fakturering menupunktet

betaling google

4. Klik på knappen Foretag en betaling

– Vælg herefter punktet Pengeoverførsel

– Indtast herefter det ønskede beløb som skal overføres til kontoen, eller vælg (Betal udestående)

foretag

5. Tryk herefter igen på knappen Foretag en betaling

betaling

 

For at automatisere betalingerne igen, så kræver det, at man gennemfører en totrinsbekræftelse, som beskrevet øverst i indlægget.

 

Udfyld formularen og bliv kontaktet