Sikker og skalerbar hosting

Indlæg skrevet af:

Maika Kjær

Project Manager

Har du styr på dit websites IT-sikkerhed? IT-truslen har aldrig været større end den er i dag, hvilket gør det yderst vigtigt at forstærke websitet mod cyberangreb. 

Har du en gennemarbejdet og testet plan for gendannelsen af din data i tilfælde af tab for at sikre beskyttelse af jeres website – og sikre, at det kan forblive tilgængeligt? Et enkelt uovervejet klik kan være alt, der skal til, før du står i en situation, hvor du kan risikere et potentielt driftsstop. 

I dette blogindlæg guider vi dig igennem betydningen af IT-sikkerhed i forbindelse med hosting, metoder til at beskytte jer mod hacking, samt vigtigheden af løbende drift og vedligeholdelse af jeres website.

Hvorfor er IT-sikkerhed vigtigt for hosting?

Hosting er fundamentet, hvorpå alle websites og webapplikationer er tilgængelige. Uden et sikkert hostingmiljø, er alt fra personlige blogs til store e-handelsplatforme sårbare over for cyberangreb, der kan resultere i datatab og service afbrydelser. Cyberkriminelle leder konstant efter sårbarheder, de kan udnytte, og det er ikke kun de store spillere, der er i deres sigtekorn. Små og mellemstore virksomheder er ofte mål, fordi de kan have begrænset sikkerhedsforanstaltninger på plads, herunder bl.a. opdateringer af plugins, forældet PHP- og CMS versioner.

Hvordan sikrer du dig imod hacking?

Hos Green.Click kan du altid få de hostingløsninger du har behov for – uanset om du har brug for mere serverplads eller rådgivning til yderligere sikkerhed. En vigtig pointe er, at IT-sikkerhed i høj grad handler om forebyggelse, hvilket markant øger beskyttelsesniveauet. Komplet risikofrihed er uopnåelig, men forebyggelse kan minimere risici betydeligt.

4 tips til at opnå en bedre IT-sikkerhed

Vi vil her præsentere simple tiltag, der kan styrke din IT-sikkerhed og mindske truslen for hacking:


1. Er dine adgangskoder sikre nok?

Et oplagt sted at starte, når det kommer til IT-sikkerhed, er adgangskoder. Det er essentielt at gøre brug af komplekse adgangskoder, der bliver skiftet regelmæssigt, hertil skal der gerne bruges lange kombinationer af store og små bogstaver, tal og tegn. Stærke og unikke adgangskoder er afgørende for at beskytte både dig og din virksomhed. Der kan med fordel bruges to-faktor-autentifikation for at tilføje et ekstra beskyttelseslag.

2. Luk døren til dit netværk med en firewall:
Sikring af virksomhedens netværk med en firewall er afgørende, da de fleste aktiviteter finder sted online. En firewall fungerer som en sikkerhedsbarriere, der kontrollerer indgående og udgående netværkstrafik og skaber en barriere mellem dit netværk og potentielle trusler. Hvis dataene ser mistænkelige ud eller ikke overholder reglerne, vil firewallen blokere dem. Det er vigtigt at opretholde firewallens effektivitet gennem regelmæssig vedligeholdelse, opdateringer og overvågning, så dit netværk forbliver sikkert.

3. Betydningen af backup i IT-sikkerhed
Sikkerhed drejer sig ikke udelukkende om at forebygge hacking og cyberkriminalitet; det er i lige så høj grad vigtigt at forhindre tab af data, hvilket gør det vigtigt at have backup af dit data. Med en god backup-strategi bliver du bl.a. mere modstandsdygtig mod hackere ved at minimere risikoen for at miste værdifuld data samt muliggøre nem genoprettelse af data, hvis det skulle blive slettet og dermed begrænse nedetid. Derudover skal backuppen opbevares sikkert i et isoleret miljø, og det er essentielt at teste genoprettelsesprocessen regelmæssigt for at sikre, at systemet er pålideligt.

4. Regelmæssige opdateringer
Opdateringer bliver ofte udskudt, fordi det kræver tid, men ulemperne ved de manglende opdateringer er desværre mange, da det kan svække din virksomheds sikkerhed, hvis ikke du får opdateret rettidigt. Manglende opdateringer af plugins, CMS- og PHP versioner kan mindske sikkerheden, selv hvis du bruger stærke adgangskoder, da sikkerheden ændres hele tiden, da hackere hele tiden finder nye måder at angribe på. Hertil kan det anbefales, at aktivere automatisk opdatering for enheder og software for at sikre løbende opdateringer.

 

Har du brug for hjælp til IT-sikkerheden?

Hos Green.Click står vi klar til at hjælpe dig med at sikre en stabil og beskyttet hostingløsning, der passer til netop din virksomheds sikkerhedsbehov. Med vores ekspertise i både webudvikling og hosting kan vi tilbyde dig en skræddersyet løsning, der ikke kun beskytter dit website mod potentielle trusler, men også sikrer kontinuerlig drift og høj tilgængelighed. Kontakt os i dag for en uforpligtende dialog om, hvordan vi kan hjælpe dig med at opnå en sikker og skalerbar hostingløsning.

Bliv kontaktet

Flere blogindlæg

Vi har allerede samlet og delt en masse viden: