Indsigter fra Web Summit 2023, Lissabon

Indlæg skrevet af:

Charlotte Lybech Mendes

Head of Marketing & Creatives

Web Summit 2023 samlede marketingfolk, tech-giganter, udviklere, entreprenører, investorer, visionære samt øvrigt godtfolk med interesse for tidens og fremtidens trends og tendenser.

Konferencen er den største af sin slags i Europa, og med sine +15 scener, store haller og enorme setup må den også siges at være imponerende.

I løbet af fire dage var der over 70.000 mennesker forbi for at høre de mange spændende oplæg, møde nye samarbejdspartnere og kunder samt for at blive inspireret, hvilket der var rig mulighed for. 

web summit lissabon 2023

Temaet for konferencen

Allerede ved første gennemsyn af programmet, var det tydeligt at se, at der for årets Web Summit var ét altoverskyggende tema på tværs af alle oplæg, forretningsidéer, nye opfindelser og pitches – nemlig AI. Det er et område, der eksperimenteres med i rigtig mange brancher, så selvfølgelig skulle det også være temaet her.

I dialogerne om AI, var der generelt stort fokus på dets sammenhæng med menneskelig intelligens. Indsigter fra skikkelser som Jimmy Wales, grundlæggeren af Wikipedia, understregede den vedvarende rolle for menneskelig intelligens i samspil med AI-udviklingen.

Diskussionerne afspejlede generelt både skepsis og spænding om generativ AI, dets potentiale til at revolutionere samt den presserende nødvendighed for etiske overvejelser i udviklingen og brugen af det.

Konferencen understregede desuden den afgørende rolle, som AI spiller i branding, kreativitet og fremtidens arbejde. Det blev udforsket, hvordan AI giver kreativiteten vinger og forstærker menneskeligt potentiale, samtidig med at vigtigheden af ægthed i content creation blev understreget. 

Men lad os dykke dybere ned i nogle af de indsigter, der definerede Web Summit 2023 – herunder AI, Content Creation og Women in tech.

Kunstig intelligens vs. menneskelig intelligens

For at teknologi overhovedet bliver relevant, skal den passe ind i menneskelig adfærd.  “Things work when they fit into human behaviour.”

Mens AI har sine styrker i at analysere store mængder data og automatisere visse processer, er det stadig mennesker, der kan forene kreativitet, emotionel intelligens og etiske overvejelser på en måde, som AI endnu ikke kan. Derfor forbliver menneskelig indgriben og kreativitet afgørende i strategisk branding.

Når det handler om at udvikle brands, er det menneskelige touch ofte afgørende. At skabe en brandidentitet, der er ægte, etisk og relaterbar, er noget, der ofte kræver komplekse værdiforståelser og følelsesmæssige forbindelser, hvilket mennesker stadig er bedre til at navigere i end AI.

Vi skal derfor heller ikke være bange for at AI kommer og tager vores jobs. I stedet skal vi som marketing specialister og designere udnytte de muligheder, det bringer med sig, når vi skal udvikle og vække de kreative idéer til live.  

Det skal derfor ses som en ressource, der kan spare tid og gør det muligt at løse opgaver hurtigere. Tid og penge er ofte de ressourcer, der forhindrer virksomheder i sin udvikling, og ved brug af AI er der mulighed for at optimere vores egen indsats og bruge tiden bedre.  

Web Summit 23
mutabor web summit

Hvor langt er vi med AI?

Der er sket store fremskridt, og i løbet af de næste år vil der være langt mere udvikling på området. Vi befinder os stadig meget tidligt i udviklingen af generativ AI.

Det betyder også, at vi stadig er i en opdagelsesfase og lærer løbende. 2024 vil derfor også komme til at byde på en masse eksperimenter, hvor vi kommer til både at se en masse succeser, men også en masse fejlslagne projekter. 

Content Creation

Meget af det indhold, vi konsumerer i dag, er kort, hurtigt og med et hook, der har til formål at fange os ind i et evigt scrolling-loop. Der er en mangel på tid til den langsomme, udfoldende fortælling i det nuværende indholdslandskab. Samtidig er der dog en modstrømning i denne tendens, da mange mennesker faktisk ønsker indhold, der ikke er så hurtigt og overfladisk. Der er en længsel efter dybere betydning og indhold med mere substans. 

At bevare menneskeligheden i udvikling af content er afgørende for at skabe dybdegående og meningsfuldt indhold. Når der lægges vægt på menneskelige aspekter som følelser, empati og autenticitet, er der mulighed for at skabe forbindelser med publikum på et dybere niveau. Det handler om at bruge intelligensen og være mindre kunstig. 

“Keeping the humanity is important in content creation.”

measuring persuasion

Women in tech

Undersøgelser viser, at det at have kvinder i ledelseslaget i mange tilfælde bidrager til bedre resultater samt øget rentabilitet i en virksomhed.

Jeg er selv kommet ind til Web Summit med en “Women in tech” billet i hånden. Tiltaget med specialbilletter havde til formål at styrke inklusivitet i udviklingen af teknologi og sætte fokus på den transformative kraft, som kvinder har i at være med til at forme tech-landskabet.

Eksempelvis blev det understreget til et af oplæggene, at der altid bør være kvinder med i produktudvikling. Hvis ikke, har vi kun fokus på halvdelen af de potentielle brugere. Ignorerer man kvinders perspektiver og behov, risikerer man at overse vigtige funktioner eller tilpasse produkter på en måde, der ikke appellerer til en stor del af målgruppen. Og i sidste ende kan det være livsfarligt.

Der blev givet et eksempel i militærtræning, hvor redningen kun foregår på mænd. Det betyder, at flere kvinder dør i kamp, fordi træningen ikke er blevet udført på kvinder. Det gav mangelfuld data om kvinder i denne situation og fik derfor afgørende konsekvenser.

Afslutning

Der er behov for at forene AI med menneskelig adfærd og intelligens. Mens AI kan analysere data og automatisere processer, forbliver menneskelig kreativitet afgørende i strategisk branding samt mange andre aspekter af forretningsudvikling, marketing osv.

WebSummit 2023 afspejlede ikke kun teknologiens fremtid, men understregede også behovet for menneskelig indgriben, ægthed i content creation og inklusion for at skabe teknologi, der tjener alles behov.

Vil du høre mere om AI?

Vi holder løbende øje, tester og er nysgerrige på AI. Skriv dig op her, og bliv kontaktet.

Bliv kontaktet

Flere blogindlæg

Vi har allerede samlet og delt en masse viden: