Graphic Design Assistant (Studiejob)

Har du interesse for digital markedsføring og styr på grafiske værktøjer som Photoshop, InDesign og Illustrator? Så er du måske vores nye Graphic Design Assistant.

graphic design assistant
Linkedin medarbejdere

Dine primære opgaver:

Som en del af det grafiske design team kommer dine primære arbejdsopgaver til at bestå af udvikling af intern og eksternt markedsføringsmateriale, grafisk layout og opsætning samt arbejde med udvikling og optimering af brands, design thinking og visualisering af koncepter. Det er derfor vigtigt at du er i stand til at tænke ud af boksen.

Du kommer til at indgå i et stærkt team af kreative specialister, hvor der aldrig er langt fra idé til det færdige produkt, men vi ser gerne at du også kan arbejde selvstændigt.

Info om jobbet

Vi ser gerne at du: 

  • Er i gang med en relevant uddannelse inden for grafisk design
  • Er erfaren bruger i Photoshop, InDesign og Illustrator
  • Har erfaring med Premiere Pro, XD og After Effects – ikke et krav men et klart plus
  • Kan arbejde selvstændigt og effektivt 
  • Er proaktiv og kan tage ansvar for egne opgaver
  • Er imødekommende og serviceminded, og trives godt i et team med andre dygtige kolleger
  • Er struktureret og løsningsorienteret

Praktiske oplysninger

Stillingen er som udgangspunkt 8 timer om ugen, men der kan i perioder være behov for ekstra hjælp. 

Ansøgningsfrist: 6. februar

Arbejdspladsen ligger på Lyngvej 1, 9000 Aalborg.

Vi tilbyder

  • Relevant joberfaring 
  • Et team, der vil gøre alt de kan for at styrke dine kompetencer.
  • Fleksible arbejdstider så det passer med dit studie
  • En professionel arbejdsplads med et godt kollegaskab
  • Et hold af specialister og kollegaer, der bakker dig op
  • God kantine og madordning
  • Fri morgenmad og frugt/snacks, kaffe/te m.v. 
  • En masse sociale arrangementer og glade kolleger

Om Green.Click A/S

Green.Click er et digitalt marketingbureau med ca. 40 medarbejdere. Vores vigtigste opgave er at skabe resultater for vores kunder. Vi går strategisk til værks og arbejder med digital strategi, kommunikationsstrategi og eksekvering på digitale medier, hvor vi omsætter viden til værdi og bundlinje for vores kunder.

Med en metodisk proces, driver vi positiv forandring online, der hjælper virksomheder og brands med at navigere i en fremtid fuld af nye digitale forventninger. Det gør vi med kreativ formidling, branding og kommunikation samt dyb viden om bl.a. SEO, Google, Facebook, LinkedIn, YouTube, Instagram, TikTok, E-mail marketing og effektive websites.

LinkedIn medarbejder

Ansøgningsproces

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning, CV og portfolio til [email protected]

Skriv “Graphic Design Assistant (Studiejob)” i emnefeltet.

Har du uddybende spørgsmål, bedes du sende en mail til [email protected]