Green.Click søger Strategic Media Advisor

Ønsker du at være en del af Danmarks førende videnscenter inden for online marketing og digital strategi? Har du indgående kendskab til værktøjer som Google Ads, Google Analytics, Facebook, LinkedIn og SEO – og kan du struktureret sammensætte dette kendskab med forretningsforståelse, der skaber værdi for virksomheder? Så er du måske vores nye Strategic Media Advisor!

Green.Click er i rivende udvikling, og derfor søger vi en Strategic Media Advisor til vores videnstunge og professionelle strateg-team. Som strateg vil du have ansvaret for at drive og udvikle eksisterende og nye kunder i tæt samarbejde med vores videncenter, der består af et udvalg af specialister med indgående niche viden om Google, SEM, SOME og SEO. Denne viden skal du koble sammen med kundens behov og forretning. Du skal kunne arbejde meget struktureret og omsætte viden til værdi. Du skal kunne kommunikere med mange forskellige typer og begå dig flydende i skrift og tale på både dansk og engelsk. 

Kvalifikationer og kompetencer

Du har mulighed for at blive del af os, hvis du besidder nedenstående kvalifikationer:

  • Har minimum to års erfaring i online strategi og salg
  • Har en passion for online markedsføring
  • Har indgående kendskab til Google, Facebook og LinkedIn
  • Kan omsætte viden til forretning for vores kunder
  • Er yderst struktureret og kan holde mange bolde i luften
  • Er flydende i skrift og tale på dansk og engelsk
  • Er præsentabel, professionel og omgængelig
  • Er en dygtig formidler 
  • Anerkender ordentlighed – overfor kunder, miljøet og kollegaer
  • Er proaktiv og har en positiv indstilling
  • Bliver motiveret af mødet med andre og tydelige mål.
  • At du tidligere har arbejdet på bureau er et plus

Vi tilbyder

  • Bliv en del af et team af fire strateger med frihed under ansvar
  • Opdatering på viden om online værktøjer og trends bl.a. via fælles certificeringsdage
  • Fast grundløn
  • En professionel arbejdsplads med et godt kollegaskab
  • Fokus på ordentlighed overfor vores kunder, miljøet og hinanden
  • Funktionæransættelse, pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Lækker kantine og madordning
  • Fri morgenmad og frugt/snacks, kaffe/te m.v. 
  • En masse sociale arrangementer og glade kolleger
  • Et hold af specialister der bakker dig op.

Praktiske oplysninger

Stillingen er en fuldtidsansættelse á 37 timer om ugen. Din arbejdstid vil ligge i tidsrummet fra kl. 08:15-16:15 og 08:15-15:45 fredage.

Tiltrædelse snarest muligt.

Arbejdspladsen ligger på Lyngvej 1, 9000 Aalborg.

Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning til job@greenclick.dk.
Skriv “Strategic Media Advisor” i emnefeltet.

Har du uddybende spørgsmål, bedes du ringe til CCO Thomas Olsen på telefon +45 30 73 40 59. 

Ansøgningsfrist er 4. december 2019.
Samtaler afholdes løbende. Alle ansøgninger behandles i fuld fortrolighed.