Hvad er en Facebook Verificering?
En verificering på Facebook gives til sider eller profiler, som offentligheden har brug for at vide er autentiske. Det gives, så man på ingen måde er i tvivl om, at det er det rigtige brand/virksomhed eller person, som udgiver sig for at være den eller det.
Hvordan verificerer Facebook?
Hvordan bliver min side Facebook verificeret? Og hvad kræver det af min side for at blive verificeret? I bund og grund gives den blå verificering for at vise offentligheden at en profil eller side er autentisk.
Det gives på tværs af flere sociale platforme og ses også på blandt andet Instagram. Det er en feature, som er startet for mange år siden og blandt andet er lavet for at komme falske profiler og sider til livs.
Verificeringen ser ud som på billederne herunder:
At blive verificeret er ikke så let, som det måske lyder
Facebook Verificering kan man nemt og forholdsvist hurtigt anmode om via Facebooks egen hjælpeside, som du finder her.
Men selvom det ser ret let ud – og at der kun fremgår nogle ganske få felter, du skal udfylde for at have sendt formularen afsted – så er der ingen garanti for, at du får det blå flueben, da mange faktorer kan afgøre, om din side kan blive verificeret.
Det kræver nemlig en hel del, og Facebook holder kortene tæt ind til kroppen omkring, hvilke parametre der skal opfyldes for at få det blå flueben. Men du kan gøre nogle ting, som kan hjælpe din proces.
- Du skal sørge for, at der er profilbillede, coverbillede og relevant information om din virksomhed
- Have indhold på siden – du kan ikke anmode om verificering på en side med manglende indhold eller en spritny side
- Vær aktiv – post ofte og sørg for at det er relevant indhold
- Overhold naturligvis alle Facebooks retningslinjer
Gå til Marketing LeksikonEr du interesseret i andre online marketing udtryk, så gå videre til vores leksikon her.
Udfyld formularen og bliv kontaktet.
Bliv kontaktet