Hvad er et produktfeed?

Et produktfeed er den bagvedliggende information eller data om produkterne i en webshop, og den information er oftest mulig at samle i en produktfil. Produktfeedet er dog sjældent stillestående information, da der ofte kan komme nye produkter og informationer til. Produktfeedet er fundamentet for, at du som Google annoncør kan oprette shopping-annoncer.

Hvordan optimerer jeg mit produktfeed?

Du bør følge de grundlæggende produktdata, som Google kræver i forbindelse med Google Shopping. Helt grundlæggende kræves der forskellige attributter alt afhængigt af hvilken platform, du anvender. Derfor vil Google kræve nogle informationsfelter udfyldt, som Facebook eller Amazon ikke nødvendigvis kræver og omvendt. Fælles for de mange platforme er dog, at de hver især har nogle obligatoriske og nogle valgfrie attributter.

Bruger du som annoncør tid på at forbedre og vedligeholde dit produktfeed ved at indsende dine produktdata til Google i det rette format, skaber du endnu bedre forudsætninger for en effektiv annoncering.

Undlader du vigtige produktinformationer, kan det i nogle tilfælde hæmme eksponeringerne af din annonce eller sænke konverteringsraten. Har du netop afsluttet et udsalg, skal du eksempelvis være opmærksom på at få tilbagejusteret priserne i produktfeedet. Gør du ikke det, vil du sandsynligvis opleve en faldende konverteringsrate og højere afvisningsprocent. Det kan for eksempel gælde, hvis du kommer til at annoncere for en størrelse medium, når du kun har xxl tilbage.

nikesko google shopping produktfeed

Opdatering af produktfeed

Som hovedregel bør du sørge for at opdatere dit produktfeed i takt med, at du laver ændringer på hjemmesiden. Det kan eksempelvis være i forhold til prisændringer, nye produkter eller lagerstatus. For de fleste webshops vil dette ske på daglig basis, så du sikrer, at dataene i produktfeedet stemmer overens med dataen på hjemmesiden.

Produktfeed fil-formatet

Selve produktfeedet kan genereres og indsendes på flere måder men ses oftest som .xml, .txt eller som en API import direkte fra webshoppens back-end. I øjeblikket understøttes datafeed på Google i følgende formater:

  • Tekst (regneark)
  • XML
  • .gz
  • .txt
  • .zip
  • .bz2

Når du har genereret dit produktfeed, skal du sørge for at oprette det på din Google Merchant Center konto, som allerede bør være linket med den pågældende Google Ads konto. Herefter vil du kunne oprette din første Google Shopping kampagne.

Er du interesseret i andre online marketing udtryk, så gå videre til vores leksikon her.

Gå til Marketing Leksikon

Har du brug for hjælp til dit Produktfeed?

Udfyld formularen og bliv kontaktet.

Bliv kontaktet