Hvad er ROAS?

Return on Advertising Spend, også kendetegnet under forkortelsen ROAS, er en central måleenhed indenfor performance-baseret online markedsføring. I praksis bruges den til at måle afkastet af ens markedsføring, og derfor inkluderes den oftest som et delelement i en reel målsætning. 

Online Marketing Leksikon

Hvordan udregner jeg min ROAS?

Return on Advertising Spend udregnes ved at dividere omsætning med markedsføringsomkostningerne: ROAS = Omsætning / Spend

Hvordan anvender jeg ROAS?

Return on Advertising Spend kan anvendes over mange platforme og helt ned på søgeordsniveau til at vurdere, om en produktgruppe eller et søgeord genererer et positivt afkast. Det er derfor også en oplagt måleenhed til at vurdere, hvor du bør prioritere dit markedsføringsbudget, såfremt avancen på dine produkter er ens. Har du en virksomhed med vidt forskellige avancer, kan du have fordel af at opdele annonceringen efter dette, da du af den grund vil arbejde efter vidt forskellige målsætninger.

ROAS anvendes typisk hos e-commerce/webshops, men det kan også sagtens fungere for virksomheder, der kan sætte en konkret værdi på leads enten via opkald, kontaktformularer eller butiksbesøg.

ROAS og attributionsmodeller

Når man taler om ROAS, er det altafgørende, hvordan du læser og rapporterer dit salg. For at få et mere reelt billede af de enkelte berøringspunkter, som ligger forud for en konvertering, bør du derfor vurdere hvilken attributionsmodel, der på bedste vis identificerer dette. Ved udelukkende at se på eksempelvis Last-Click attribution kan du selv være skyld i at hæmme annonceringens effektivitet. Du kan derved komme til at se bort fra vigtige touchpoints, som har været med til at generere et salg f.eks. gennem Google Ads, Facebook Advertising eller Microsoft Advertising.

Er du interesseret i andre online marketing udtryk, så gå videre til vores leksikon her.

Gå til marketing leksikon