Hvad er Schema Markup og Featured Snippets?

Schema Markup er en måde at vise Google sammenhængen mellem dit indhold, dit produkt og den søgning en bruger har foretaget. Det kan bringe dig det sidste skridt mod at få dit indhold vist som en Featured Snippet på Google.

Hvad bliver Schema Markup brugt til?

Schema Markup bruges til at få information vist i søgeresultaterne. Det kan eksempelvis være din virksomheds adresse, priser, åbningstider, anmeldelser osv. Der er dog aldrig garanti for, at Google tager dem med. Schema Markup kan på den måde medføre større sandsynlighed for visning af Featured Snippets på Google:

 

Featured Snippet Schema Markup SEO

Hvorfor gøre brug af Schema Markup? 

Schema Markup bliver også kaldt for “strukturerede data”. Vores erfaring viser, at resultater i SERP (Search Engine Result Page), der indeholder strukturerede data, i de fleste tilfælde har en væsentligt højere CTR, end hvis man ikke benytter sig af Schema Markup. Vi ser ofte klikrater, der stiger mellem 15 og 30% ved at indføre nogle gode og relevante strukturerede data.

Det afhænger selvfølgelig også af kvaliteten af den data, du har tilgængelig. Har du 2300 anmeldelser, hvor den gennemsnitlige bedømmelse er på 1,3 stjerner ud af 5, så har det formentlig ikke den ønskede værdi, og så kan det være bedre ikke at prioritere det.

Schema Markup gør dine visninger på Google mere attraktive. Nedenfor kan du se et eksempel på et resultat i søgemaskinen. Her har flyttehjemmefra.dk ikke fået Schema Markup med i deres resultat, hvorimod madensverden.dk har styr på deres, og derved har de fået et væsentligt bedre billede i SERP. I deres resultat er der både bedømmelser, antal kalorier, tilberedningstid og et billede med.

 

Eksempel paa god Schema Markup

Selvom flyttehjemmefra.dk har en højere placering, så vil CTR’en (Click-through-rate) oftest være højere på madensverden.dk’s resultat.

Hvordan gør jeg brug af schema markup?

Du opsætter Schema Markup via din hjemmesides HTML. Men frygt ej! – du kan sagtens benytte dig af det uden at være programmør.

Google har lavet en guide her, som beskriver, hvordan du kan benytte Schema Markup.

Du kan ligeledes gøre brug af Googles Markup helper. Google Markup helper har dog nogle begrænsninger, da den primært kan hjælpe med de basale oplysninger, som oftest bruges. Det kan eksempelvis være åbningstider og anmeldelser.

Eksempel paa Google Markup Helper

Virksomheder, der benytter sig af en WordPress hjemmeside, har som ved mange andre tilfælde en fordel ift. convenience. Her er der nemlig en række plugins tilgængelig, som kan hjælpe dig med dine strukturerede data.

Schema Markups betydning for Featured Snippets

Featured Snippets bliver primært vist i søgninger på Google, hvor brugeren stiller et spørgsmål. Dette spørgsmål bliver så besvaret i en boks, som er i toppen af søgeresultatet. Det er endnu en af Googles funktioner, der skal bibeholde deres markedsposition, da det giver den spørgende et relevant resultat allerede ude i søgeresultatet. Funktionen er også en, som helt sikkert bliver et endnu større fokus med tilgangen af Voice Search, da man er mere tilbøjelig til at stille et spørgsmål i talesprog, end når man laver en skriftlig søgning.

Featured Snippets hjælper dig med at få en placering på den famøse “rank 0”. Her bliver du altså vist før samtlige af dine konkurrenter og får også en del fylde i toppen af SERP, hvilket du kan se et eksempel på i toppen af denne side.

Hos Green.Click er vi stor fortaler for brugen af Schema Markup og især Featured Snippets, og derfor har vi det også altid med som et punkt i vores SEO samarbejde.

Er du interesseret i andre online marketing udtryk, så gå videre til vores leksikon her.

Gå til marketing leksikon

Har du brug for hjælp til Schema Markup og Featured Snippets?

Udfyld formularen og bliv kontaktet.

Bliv kontaktet