Fra tysk til skandinavisk marketing: SimonsVoss får fat i Norden med ny digital marketingstrategi
SimonsVoss er en tysk virksomhed, der designer, udvikler og producerer elektroniske låsesystemer til kunder i hele verden. De kom til Green.Click med ønsket om at blive mere synlige på det skandinaviske marked og få flere kunder i Norden.
42 sales qualified leads via LinkedIn, hvoraf 15 er blevet til kunder. Og foreløbigt 80 sales qualified leads via Meta.
SimonsVoss fordoblede besøgstallet på den danske side, da vi overtog markedsføringen. Nu får de gennemsnitligt 200 besøg om ugen.
SimonsVoss gik fra 5 ugentlige besøg på den svenske side til 100, da vi overtog markedsføringen. Nu får de gennemsnitligt 300 besøg om ugen.
For mange B2B-virksomheder kan digital marketing virke usikkert og risikofyldt. Købsprocessen er lang, og overvejelserne hos kunderne er mange. Derfor er det svært at gennemskue, hvordan man får gode resultater. Mange virksomheder udsætter derfor det digitale og prioriterer i stedet marketingløsninger, der har virket for dem før. Problemet er bare, at det sjældent er nok.
Hos SimonsVoss vidste de, at de blev nødt til at gøre mere ud af deres digitale tilstedeværelse, hvis de skulle få bedre fat i det skandinaviske marked. De vidste, at det ville blive en proces, men de var også klar over, at der var gevinst at hente, når først man har fundet den rigtige nøgle – og den nøgle har vi fundet sammen med SimonsVoss.
Behov for et skifte i markedsføringen
Som tysk virksomhed har SimonsVoss et stærkt brand i Centraleuropa, hvor de er kendte for deres høje kvalitet og innovative design. Dog kæmpede de med at slå ordentligt igennem med kommunikationen på det skandinaviske marked. Potentialet her var stort, men der var behov for en anden tilgang end den, der virkede i Tyskland.
Tysk content virker ikke i Skandinavien
Meget af deres materiale havde et tydeligt tysk præg, og de budskaber og kommunikative greb, der virker der, virker ikke lige så godt i Danmark og Sverige. Dertil leverer SimonsVoss løsninger til mange forskellige brancher og markeder, så materialet var ikke målrettet nok. Og da deres målgrupper er forhandlere og indkøbere, var det meste materiale også meget produktfokuseret.
Alt dette vidste SimonsVoss-teamet i Norden godt, men de havde brug for en strategisk sparringspartner, der kunne hjælpe dem med at foretage skiftet. En sparringspartner, som kunne udarbejde det rigtige materiale, og som samtidig kunne sørge for at få det ud til de rigtige målgrupper.
Den nye digitale marketingstrategi har haft stor betydning for SimonsVoss. Nu får vi de vigtige leads, som vi har brug for.
SimonsVoss Technologies AB
Vi startede med at indsamle indsigt i forretningen, dataen og målgruppen og udarbejdede herudfra en digital marketingstrategi. Og det gik hurtigt op for os, hvor vi først skulle sætte ind: Branding på tværs af kanaler.
Beslutningsprocessen hos SimonsVoss’ kunder er nemlig lang, og derfor er branding afgørende.
Sammen fik vi kortlagt brandet, hvor den stærke holdning til kvalitet, design og miljø blev tydelig. Vi kom frem til de vigtigste USP’er for SimonsVoss, nemlig let installation uden boring samt høj fleksibilitet og individuel adgang. Alt sammen noget, der i sidste ende øger brugervenlighed, sikkerhed og tryghed hos slutbrugeren.
Med udgangspunkt i brandet fik vi overblik over relevante content-emner, og vi lavede nyt materiale til SimonsVoss, henvendt til det danske og svenske marked. Materialet inkluderede blandt andet cases, whitepapers, annoncemateriale og nye undersider til de danske og svenske sider på websitet.
Dertil fik vi opsat en strategi for eksekvering på Google, LinkedIn og Meta – både organisk og betalt. Her blev branchespecifikke kampagner med fokus på branding og marketingtragten sat i gang. Og vi udarbejdede en plan for opfølgning på de leads, vi sendte videre til SimonsVoss’ salgsafdeling.
Derudover har vi i Green.Click løbende udvekslet erfaringer med de bureauer, som varetager SimonsVoss’ digitale markedsføring i de øvrige lande.
Værdifulde resultater for SimonsVoss
SimonsVoss er nu langt mere synlig digitalt og har fået et stærkere brand i Skandinavien.
Virksomheden har fået flere besøgende på websitet, og de nye undersider konverterer bedre. De targeterede budskaber har øget engagementet på SimonsVoss’ digitale kanaler, og de målrettede kampagner til det skandinaviske marked har resulteret i værdifulde leads til virksomheden. Alt det har bidraget stort til SimonsVoss’ salgsteam, der har fået klare, stærke indgangsvinkler til at lande nye, store kunder i Norden.
Dertil har erfaringsdeling på tværs af bureauer bidraget til mere og bedre indhold på flere markeder, hvilket har været en effektiv løsning til at udvikle forretningen digitalt – ikke bare i Skandinavien, men på tværs af Europa.
Har du spørgsmål til dit brand, din markedsføring eller din digitale strategi? Skriv til os via formularen, så kontakter vi dig.
Bliv kontaktet