Hvad er Duplicate Content?

Duplicate content er kopieret eller næsten ens indhold. Google ser alle URL’er som unikke sider – men hvis der ligger samme indhold; f.eks. produkttekster, beskrivelser eller profiltekster, bliver det læst som duplicate content.

Det er altså indhold, der findes på flere af dine egne sider, eller på dine konkurrenters sider – eller andre steder online.

Det kan ske ved uheld, hvis tekster genbruges på flere interne sider, du benytter produkttekster fra din producent eller udgiver artikler eller blogindlæg flere steder.

Det kan også ske ved at andre går direkte ind og kopierer din tekst. Det sidste er faktisk ulovligt, så du kan kræve at de enten fjerner teksten eller betaler for brug af den.

(Billeder tæller faktisk ikke som duplicate content. Du kan dog stadigvæk godt få problemer med copyright!)

Undgå Duplicate Content

Ctrl C + Ctrl V fra Wikipedia kan virke som en nem og hurtig løsning til at få en masse hurtigt indhold på dine sider og give et svar på FAQ’er – men i længden kan det ikke betale sig

Google kan nemlig godt genkende duplikeret eller kopieret indhold, og du får faktisk minuspoint for kopieret indhold. Det vil sige, at den organiske trafik til dine sider faktisk kan blive mindre, selvom du forsøger at øge den med mere indhold på dine sider.

Hvordan skal du så undgå duplikeret indhold? Det gør du ved at skabe dit eget unikke content til dine sider. Content er både tekst, billeder og grafik. Selvom det tager tid at skabe sit eget indhold, er der mange fordele. Med unikt indhold får du:

Dine kunder gider heller ikke læse samme indhold flere gange.

Sådan skaber du unikt content

Hyr en god copywriter – eller et bureau, der kan tilbyde content til dine sider. En dygtig copywriter kan skabe indhold til dine sider, der er målrettet din kundegruppe og tilfredsstiller både dine og Googles krav til  indhold og giver kunderne lyst til at læse – og handle i din butik. Content her handler nemlig om dine tekster.

Husk at content ikke er statisk – der skal skrives til og om, så indholdet på dine sider også fornyer sig i samme takt som din virksomhed. Kravene til content ændrer sig også, så du  – eller din copywriter – skal holdes opdateret på, hvad der kræves af godt content fra Googles side, samtidig med at I tilgodeser kundernes ønsker og behov.

Tekniske fejl kan også give duplikeret indhold

Du kan også risikere, at opsætningen af dit website giver meget enslignende indhold.

Har du samme blogindlæg, artikler eller indhold samt flere tags, kan søgninger give ens lister med forskellige URL’s.

Søger dine kunder på samme vare, der ligger under flere kategorier, kan du også risikere at de får ens lister, hvor det kun er rækkefølgen, der adskiller sig – men hvor URL’s er forskellige – såkaldte session ID-problemer.

Du kan også ende med duplicate content på grund af en række andre tekniske fejl, og de skal rettes –  men det kan din copywriter ikke fixe – det skal din webudvikler eller programmør.


Er du interesseret i andre online marketing udtryk, så gå videre til vores leksikon her.

Gå til Marketing Leksikon

Har du brug for hjælp til at undgå Duplicate Content?

Udfyld formularen og bliv kontaktet.

Bliv kontaktet