Virksomhedens markedsføring starter hos ledelsen

Indlæg skrevet af:

Charlotte Lybech Mendes

Marketing & Creatives Team Lead

En strategi med rødder i virksomhedens mål og visioner

Effektiv markedsføring starter ikke på kampagneniveau – den begynder hos ledelsen og/eller i bestyrelseslokalet. Når ledelsen og bestyrelsen sætter retningen for markedsføringen, sikrer det en stærk sammenhæng mellem virksomhedens overordnede mål og de daglige aktiviteter. 

Det betyder ikke, at ledelsen skal dykke ned i detaljer som annoncer og budskaber. Deres rolle er derimod at sætte de store linjer og sikre, at markedsføringen understøtter virksomhedens kerneværdier, ambitioner og mål. Her kan strategiske værktøjer som Business Model Canvas (BMC) og Value Proposition med fordel komme i spil.

Virksomhedens-markedsfoering-starter-hos-ledelsen

Hvorfor starte med ledelsen?

For ambitiøse virksomheder, der ønsker vækst og relevans, er det afgørende, at markedsføringen understøtter virksomhedens overordnede retning. Når ledelsen sætter rammerne for strategien, bliver indsatsen ikke kun mere målrettet – den bliver også mere robust og giver bl.a. følgende fordele:

  • Klar retning: Ved at udgå fra ledelsens mål og ønsker sikrer virksomheden en fælles retning for alle marketingaktiviteter.
  • Større opbakning: Når markedsføringen er forankret i ledelsen, bliver den taget mere seriøst på tværs af organisationen. Det styrker marketingteamets position og sikrer større opbakning til deres indsats.
  • Tryghed og kontrol: Når strategien er forankret i ledelsen, opstår en klar forståelse for, hvordan budgetter, ressourcer og tid skal prioriteres for at skabe resultater.
  • Færre misforståelser: Med en strategisk ramme bliver eksekveringen mere effektiv, og alle i organisationen arbejder mod de samme mål.

Start med et stærkt fundament: Business Model Canvas

Business Model Canvas er et praktisk værktøj, der kan hjælpe til at forstå og definere, hvordan virksomheden skaber og leverer værdi – og til hvem. Når dette kortlægges, får ledelsen et klart overblik over virksomhedens styrker, udfordringer og markedsmuligheder. Det er et essentielt fundament for enhver marketingstrategi.

BMC hjælper med at:

  • Afklare målgruppen: Hvem er de vigtigste kunder, og hvordan kommunikerer vi med dem?
  • Fokusere på værdiskabelse: Hvilken værdi leverer virksomheden, og hvordan adskiller den sig fra konkurrenterne?
  • Prioritere ressourcer: Hvilke interne processer og samarbejder understøtter de overordnede mål?
Business-Model-Canvas

Value Proposition: Forstå din kundes behov

Når virksomhedens Value Proposition er klart defineret, bliver det tydeligt, hvordan virksomheden kan skabe værdi for sine kunder. Denne forståelse er kritisk for at udarbejde effektive kampagner og opbygge et stærkt brand.

For eksempel kan Green.Click hjælpe virksomheder med at udvikle og omsætte deres Value Proposition til konkrete marketingbudskaber, der rammer den rette målgruppe – på de rette kanaler.



Fra strategi til eksekvering

En stærk strategi skal ikke blive i bestyrelseslokalet – den skal realiseres. Derfor er det vigtigt at sikre, at strategien omsættes til taktiske og operationelle handlinger. Det kræver både dyb teknisk indsigt og kreative løsninger, som kan implementeres effektivt på tværs af kanaler.

Denne tilgang sikrer:

  • Sammenhæng mellem mål og handlinger: Vi udarbejder klare årsplaner og sikrer, at eksekveringen stemmer overens med ledelsens ønsker.

  • Fleksibilitet og tilpasning: Vi følger op og justerer strategien løbende i tæt samarbejde med ledelsen.

  • Resultater der skaber vækst: Vores fokus på data og analyser gør det muligt at levere kvalificerede leads, øge konverteringer og forbedre kundens brand.

Stærk markedsføring kræver ledelsens involvering

Hvis markedsføringen ikke er forankret i ledelsens vision og ønsker, risikerer virksomheden at skyde i en eller flere tilfældige retninger. Med en veldefineret strategi, der tager udgangspunkt i virksomhedens kerneværdier og mål, kan virksomheden opnå bedre resultater, øget kundeloyalitet og vækst.

Hos Green.Click hjælper vi virksomheder med at gøre ledelsens ambitioner konkrete og omsætte dem til effektive marketingindsatser. Vi skaber ikke bare kampagner – vi sikrer, at markedsføringen understøtter virksomhedens langsigtede mål.

Er I klar til at tage jeres markedsføring til næste niveau? Kontakt os, og lad os hjælpe jer med at forbinde strategi og eksekvering.





Er I klar til at tage jeres markedsføring til næste niveau?

Hos Green.Click ved vi, at effektiv markedsføring starter med en klar strategi fra ledelsen. Udfyld formularen, og lad os hjælpe jer med at forbinde strategi og eksekvering.

Bliv kontaktet

Flere blogindlæg

Vi har allerede samlet og delt en masse viden: