Bliv klar til Black Friday 2024 – her er alt, du skal vide

Indlæg skrevet af:

Eva Eriksen

Journalist & Content Specialist

Har du svært ved at finde hoved og hale i, hvad du bør og ikke bør gøre til Black Friday? Vi har samlet en masse viden om både forventningerne og forbrugerne og kommer med gode råd til, hvordan du får succes til årets største handelsdage.

De seneste par år har der været en del uvished og en smule pessimisme op til Black Friday. Forbrugertilliden var svækket, og befolkningen holdt på deres penge grundet de mange kriser rundt omkring i verden.

Men i år er forventningen anderledes. Der er nemlig en forsigtig optimisme ifølge tal fra Dansk Industri. Forbrugertilliden er på vej tilbage til et niveau, hvor vi kender den, og der er generelt mere overskud i privatøkonomien hos danskerne. Derudover er der opstået en øget tryghed ved at handle online blandt de danske forbrugere.

Black friday 2024
julegaver black week

Hvad er forventningen til Black Friday 2024?

En opgørelse fra reklamebureauet Dentsu viser, at 62 procent forventede at foretage et køb til Black Friday i 2023, mens denne andel var 52 procent i 2022. Dertil forventede 32 procent, at tilbuddene ville blive bedre i 2023 end året før, mens 48 procent forventede, at tilbuddene ville være de samme.

I år forventer forventer 8 ud af 10 danskere at købe julegaver til Black Friday, mens 54 procent ligeledes forventer at købe noget til sig selv. Opgørelsen fra Dentsu forklarer også, at 48 procent forventer, at tilbuddene er unikke og tilpasset dem. Kunderne er altså klar til at shoppe, hvis virksomhederne tilbyder de rigtige tilbud og priser.

Black Friday, Black Week eller Black Month – hvad skal jeg vælge?

Ikke nok med at Black Friday er blevet et internationalt fænomen, så er der også kommet flere “Black” days på tegnebrættet. Mange virksomheder vælger nemlig at holde Black Week med gode tilbud og konkurrencer hver dag, mens andre vælger at holde Black Month, hvor hele måneden kulminerer med vanvittige tilbud til selve Black Friday. Denne store handelsdag har ført til fremkomsten af flere “retail holidays,” og i dag er dagene omkring Black Friday, inklusiv Cyber Monday som finder sted mandagen efter Black Friday, blevet næsten lige så indbringende dage som selve Black Friday.

At vælge Black Week i stedet for Black Friday kan have den fordel, at det potentielt fører til både en højere ROAS og lavere klikpriser. Det skyldes, at konkurrencen typisk er mindre intens, når aktiviteten spredes ud over hele ugen frem for at samle sig på Black Friday. Om din virksomhed skal fokusere på Black Friday eller vælge Black Week, bør dog afgøres ud fra virksomhedens specifikke forhold og ikke blot baseres på en generel anbefaling. Skulle du have brug for hjælp eller råd til, hvad din virksomhed skal gøre, så står vi klar til at hjælpe dig.

black week datoer 2024

Hvor meget kan man forvente at omsætte for til Black Friday?

Det er svært at spå om, hvor meget denne store handelsfest kan indbringe. Men kigger man på den totale omsætning ved Black Friday 2023 sammenlignet med Black Friday 2022, så skete der en stigning på 13 procent. Så trods tvivlende forventning til Black Friday 2023, holdte danskerne sig altså ikke tilbage.  

I 2023 brugte forbrugerne i gennemsnit 2.528 kr. per person på Black Friday. Derudover viser en opgørelse fra MobilePay i 2023, at de på deres platform havde en omsætning på 3 milliarder gennem hele Black Week, hvilket er en stigning på 10 procent sammenlignet med året før.

Målt på transaktioner gennemførte danskerne hele 4,6 millioner køb på MobilePay i perioden fra mandag morgen til søndag aften.

Mobilepay black week
top 3 trends black week

Er Black Friday også for B2B-virksomheder?

Ja, selvfølgelig! Man tænker umiddelbart, at det er en B2C-only-fest, men flere og flere eksperter opfordrer B2B-virksomheder til at være nysgerrige på fænomenet. At sælge et produkt B2B frem for B2C er ikke meget anderledes – kunden vil gerne føle sig set, hørt og værdsat i processen, og det kan man gøre på flere måder.

Du kan vælge at tilbyde dine eksisterende kunder noget ekstra, som en opgradering, rådgivning, gratis fragt eller noget helt andet. Særligt det første råd i vores “Top 3 trends for dette års Black Friday” er noget, som B2B’er nemt kan implementere.

Derfor hitter e-commerce til Black Friday

Black Friday forbindes traditionelt med lange køer, skænderier om billige varer og store menneskemængder, men dette har ændret sig. Online shopping har i de seneste år overhalet de fysiske butikker og vundet stor popularitet. Tal fra Dansk Industri viser, at 60 procent forventer at handle online til Black Friday, mens 23 procent forventer at handle fysisk. At forbrugeren vælger at handle online handler ofte om bekvemmelighed.

Mange forbrugere prioriterer online shopping, da de får mulighed for at vælge imellem flere betalingsløsninger som Klarna, Viabill eller MobilePay. De behøver ikke at bevæge sig ud i det kolde novembervejr, men kan få tilsendt deres vare direkte til adressen og dermed beundre produktet i egne trygge omgivelser. I den forbindelse er der også en del forbrugere, som efterspørger click & collect-muligheder, da dette forkorter tiden brugt på en transaktion, både online og i butikken.

shoppingstatistik black friday

Hvad er Black Friday – og hvorfor har vi det i Danmark?

Black Friday er en tradition, der stammer fra USA, hvor dagen i mange år har været årets største handelsdag. Black Friday bliver afholdt fredagen efter en af USA’s største helligdage, Thanksgiving, der altid falder på den sidste torsdag i november. Det var en måde for butikkerne at få afsat de gamle varer, før julesalget skulle skydes i gang med nye varer på hylderne. Den moderne Black Friday med vilde priser og lange køer ved butikkerne blev for alvor en tradition i 1980’ernes USA.

Med øget globalisering og i takt med at online shopping blev en mulighed, begyndte Black Friday at blive et fænomen i flere lande. Og i starten af 2010’erne hoppede enkelte danske webshops med på trenden. Senere i 2015 var Black Friday at finde som kampagne ved de fleste butikker i Danmark. År efter år slår Black Friday rekord i antal kroner og ører brugt på én enkelt dag. I dag er Black Friday mest af alt startskuddet til julegavehandlen, hvor mange udnytter, at de kan købe deres gaver til billige penge.

Hvis du har brug for lidt mere inspiration til, hvordan du griber Black Friday an, så kan du læse denne case om det danske møbelfirma Toka Design, som vi hjalp med at slå rekord til Black Friday 2023. Resultatet blev en øget omsætning på 45 procent sammenlignet med Black Friday 2022. Eller casen med Whiskystack.com Resultater.

Læs casen her

Har du spørgsmål til, hvordan din virksomhed kan opnå en fantastisk Black Friday?

Black Friday kan blive en uoverskuelig proces at begive sig ud i som virksomhed. Der er meget, som skal overvejes, planlægges og udføres. Hvis du er i tvivl om, hvad den bedste løsning er for din virksomhed, så er du mere end velkommen til at skrive til os via kontaktformularen. Så kontakter vi dig.

Bliv kontaktet

Flere blogindlæg

Vi har allerede samlet og delt en masse viden: