Ny visuel identitet løftede Food Upcycling

Food Upcycling er et nyt initiativ, der specialiserer sig i at omdanne overskudsvarer og restprodukter fra fødevareindustrien til nye, bæredygtige fødevarer. Gennem samarbejde, innovation og kvalitet bringer Food Upcycling producenter, teknologiudviklere og aftagere sammen. Med bæredygtighed og produktstandard i fokus skabes der sammen løsninger, der ikke kun styrker den grønne omstilling, men også giver nye forretningsmuligheder.

Food upcycling

Udfordring

Food Upcycling havde ingen eksisterende visuel identitet. Da de er afhængige af samarbejde med producenter, teknologiudviklere og aftagere, havde Food Upcycling brug for at tydeliggøre sin professionalisme og bæredygtige profil. Udfordringen bestod derfor i, at vi skulle udvikle en visuel identitet fra bunden. Den skulle kunne visualisere projektets DNA og skabe genkendelse hos både nye og eksisterende samarbejdspartnere.

Det nye visuelle udtryk skulle:

  • Kommunikere professionalisme og innovation
  • Differentieres fra traditionelle initiativer mod madspild
  • Understøtte fortællingen om samarbejde, netværk og bæredygtighed
  • Fungere på tværs af platforme – fra rapporter til events og digitale kanaler

Netværk | Viden | Fælles udvikling – Den visuelle identitet

Vi udviklede en helhedsorienteret visuel identitet for Food Upcycling med udgangspunkt i initiativets DNA:

  • Netværk: Samarbejde mellem producenter, teknologiudviklere og aftagere
  • Viden: Deling af erfaringer og udvikling af nye løsninger
  • Fælles udvikling: Transformation af overskudsvarer til markedsparate produkter

Den nye identitet skal sikre, at initiativets kommunikation fremstår sammenhængende, genkendelig og tro må Food Upcyclings værdier på tværs af rapporter, præsentationer og sociale medier.

Food-upcycling-Guideline-V2

Food-upcycling-Praesentationsskabelon-V3

Løsninger, der bringer brandet i fokus

Vi har hos Green.Click udviklet Food Upcyclings visuelle identitet helt fra bunden med afsæt i projektets ambitioner og DNA. Identiteten danner fundament for den kommende digitale tilstedeværelse og sikrer et professionelt og troværdigt udtryk.

Med brand guidelines, logo, farver, fonte og et femte designelement har vi skabt et fleksibelt system, der gør kommunikationen ensartet og genkendelig på tværs af kanaler og interessenter. 

Vi har i processen blandt andet udarbejdet:

Logo

Et logo med fokus på mennesket og “U” for Upcycling, som symboliserer samarbejde og transformation.

Food-upcycling-Logo

 

Food-upcycling-Logo-V3

Food-upcycling-Logo-V2

 

Food-upcycling-Det-femte-element

Ikonografi

Et ikonunivers med et abstrakt og moderne udtryk, der symboliserer netværk og cirkularitet og giver Food Upcycling en tydelig og genkendelig identitet.

Food-upcycling-Ikoner-V1

Food upcycling animation

Farvepalette

Farvepaletten er skabt med fokus på at understøtte Food Upcyclings DNA. Blå symboliserer troværdighed og viden, naturfarven understøtter bæredygtighed og orange fremhæver samarbejde og innovation. Tilsammen skaber de et genkendeligt og balanceret udtryk for virksomheden.

Food-upcycling-Farvepalette-V1

Billedstil

Der er skabt en billedstil med fokus på samarbejde, transparens og høj kvalitet. Den formidler en professionel og virkelighedsnær tone, der understøtter FoodUpcyclings grønne profil.

Food-upcycling-Billedstil

Food-upcycling-Billedstil-V2

Resultater

Food Upcycling står nu med en sammenhængende og genkendelig visuel identitet, der tydeligt kommunikerer initiativets rolle som facilitator af netværk og innovation. Den differentierer initiativet visuelt fra traditionelle kampagner om madspild, skaber genkendelse og professionalisme i mødet med virksomheder, myndigheder og vidensinstitutioner og gør det lettere at engagere samarbejdspartnere. 

Da Food Upcycling selv har interne kompetencer til at udvikle websitet, benytter de selv det udarbejdede materiale som en grafisk linje for dén del af projektet. Med vores arbejde har Food Upcycling fået et stærkt fundament, der understøtter al kommunikation og styrker deres gennemslagskraft – både nationalt og i branchens netværk.

Vil du høre, hvad vi kan gøre for dig?

Har din virksomhed brug for en fleksibel og skalerbar platform? Skriv til os via formularen, så kontakter vi dig.

Bliv kontaktet

Flere cases