Hvad er Search Intent?

Search Intent er grunden til, at du laver en specifik søgning. Med andre ord, hvis du søger på “protein pulver”, så kan din Search Intent være en af flere forskellige muligheder, eksempelvis enten at få vejledning om bedste/værste pulver eller at købe forskellige produkter.

Hvordan påvirker jeg min synlighed med Search Intent?

Det er indholdet på din side, der har indflydelse på, hvorvidt dine kunder finder dig og får opfyldt deres behov. Derfor kan du have fordel af at overveje hvilken Search Intent, der kan ligge bag kunders søgning på forskellige søgeord. Med den slags overvejelser kan du bedre målrette dit indhold til potentielle kunders Search Intent.

Search Intent går bag om søgningen

Hvorfor laver brugerne de søgning søgninger, de gør? Søger de, fordi de har et spørgsmål, fordi de leder efter en specifik hjemmeside, eller fordi de vil købe et produkt eller en ydelse?

Google har gennem tiden udviklet deres søgemaskine til at blive bedre og bedre til at bestemme brugernes hensigt, så de kan matche det søgte med relevante hjemmesider. De relevante hjemmesider bliver her rangeret forskelligt alt efter, hvor meget de matcher brugerens søgning. På den måde søger Google at levere det bedst mulige resultat for den søgende online.

Derfor er det vigtigt at indtænke Search Intent i dine sider eller blogindlæg og sørge for, at de passer til målgruppens Search Intent, også kaldet søgehensigt på dansk. Search Intent bliver på den måde en del af blandt andet det, man kalder søgemaskineoptimering, hvor du kan forsøge netop at ranke højt på de søgninger, der er relevante for salg af dine produkter eller ydelser.

Hvilke typer søgehensigter findes der så? 

Der findes fire forskellige former for Search Intent / søgehensigter. Disse fire er beskrevet i nedenstående fire områder, og når du skriver dit indlæg eller laver en ny side, så bør du tænke ind i selve tekstskrivningen, hvilket formål du ønsker at løse eller hjælpe med.

 

1. InformationshensigtEksempel-paa-Search-Intent-med-informationshensigt

Først og fremmest har vi informationshensigten. Der er utroligt mange der benytter sig af Google for at søge information om forskellige emner. Det kan være alt fra, hvordan vejret bliver den kommende uge, til hvordan man bygger en drage, hvordan man opdrager sine børn, hvordan man skifter olie på bilen. Når vi taler omkring en informationshensigt, så er det brugere, der har et spørgsmål, de ønsker besvaret, hvor de kan blive klogere på et specifikt emne.

 

2. Navigationshensigt
Eksempel-paa-navigationshensigt-i-Search-Intent

Den anden type af søgehensigt er det, vi kalder for en navigerende hensigt. Det vil sige, at her er det brugere, der forsøger at besøge en specifik hjemmeside. Søger du f.eks. efter Facebook på Google, er det højst sandsynligt, fordi du forsøger at komme ind på Facebooks website. Vi søger altså for at finde hen til en specifik side.Denne form for hensigt er kun fordelagtig for den organiske trafik til dit site, hvis dit site er det, som brugerne søger efter. Et eksempel ville være, hvis en virksomhed laver et plugin eller lignende til Facebook. I det tilfælde er det ikke selve plugin’et, som brugerne ønsker at navigere til, hvis de søger efter at komme til Facebook. Derfor vil det ikke være gavnlige resultater for virksomheden, der har lavet dette plugin, fordi de kan risikere at få en masse irrelevant trafik fra folk, der søger efter at navigere til Facebook frem for virksomhedens plugin.

 

3. Købshensigt
Eksempel-paa-koebshensigt-i-Search-Intent

Den tredje type af søgehensigt er det, vi kalder for en købshensigt. Det er, når forbrugeren søger efter et produkt på nettet og eksempelvis leder efter den bedste pris. Folk, der søger efter at købe, er altså under denne kategori.

 

4. Kommerciel undersøgelseshensigt
Eksempel-paa-kommerciel-undersoegelseshensigt-i-Search-Intent

Nogle potentielle kunder søger med hensigten om at købe et produkt engang i den nærmeste fremtid. Dog søger disse personer ofte på termer såsom: Hvilken vinterjakke skal jeg vælge? Hvilken bil kører længst på literen? Hvilken vaskemaskine er bedst til prisen?Personer, der laver disse former for søgninger, vil også være nogle, der har en købshensigt. Dog skal de have lidt mere information, før de går videre i købsprocessen, og derfor søger de mere information omkring produkterne inden selve købet. Dette kan blandt andet være ved større overvejelseskøb, hvor kundens investering udgør et betragteligt beløb for den pågældende kunde.

 

5. Søgeordshensigt
Ordene, som folk benytter sig af, når de laver en søgning, er det, som er med til at give information omkring deres hensigt. Hvis folk bruger ord såsom “udsalg”, “rabat” eller “køb” er de i en kategori, hvor de er klar til at købe et produkt. Hvis folk benytter sætninger såsom; hvordan laver man, information omkring xxx osv., ved vi generelt, at folk er ude for at søge noget information omkring et specifikt emne og ikke nødvendigvis er i “købsmode”.

Hvordan optimerer du dit indhold efter søgehensigten? 

Når du skal optimere dit indhold, bør du sikre dig at siden, du vil sende folk til, passer til søgehensigten. Det vil sige, at hvis du sælger opvaskemaskiner, kan du med fordel lave en side, der fortæller hvilken opvaskemaskine, I vil anbefale baseret på tests, pris, kvalitet mm. Her vil vi altså ikke sende folk ind til en produktside med det samme men først præsentere dem for noget information. Den information kan så føre dem hen til eksempelvis tre valg, du har listet op for dem som dit bud på de bedste opvaskemaskiner.

Hvis folk på den anden side søger med købshensigt som i dette eksempel: “Køb Samsung opvaskemaskine model xxx”, så bør de føres direkte til produktsiden. Her skal vi ikke komme med lange artikler omkring funktionalitet, test, anbefalinger mm., da brugeren allerede har truffet sit valg omkring hvilken model, det skal være.

Det kan være svært at fastlægge den præcise søgehensigt, da forskellige brugere kan have forskellige måder at søge online på, men som stadig skal lande på den samme side på dit website. Den bedste måde at fastslå, hvordan dine potentielle kunder søger, er ret simpelt ved at lave en lille undersøgelse og spørge dem. Google er i dag blevet ret god til at komme med forslag omkring, hvad brugerne søger efter, hvis du blot selv søger på et specifikt emne, som det ses i eksemplet nedenfor.

Forslag-til-Search-Intent

 

Her kan du få en idé om, hvad der bliver søgt på, såfremt du ikke ønsker eller har mulighed for at spørge dine potentielle kunder. Der kan laves forskellige former for kombinationer af søgeordsanalyser for bedre at finde ud af, hvor du kan skrive relevant indhold ud fra, hvad der søges meget på.

Er du interesseret i andre online marketing udtryk, så gå videre til vores leksikon her.

Gå til marketing leksikon

Har du brug for hjælp til Search Intent?

Udfyld formularen og bliv kontaktet.

Bliv kontaktet