Hvad er Smart Bidding?

Smart Bidding bruges til at opstille automatiske bud på plads til dine Google Ads. Et bud gives kun, når dine annoncer er kvalificerede til at blive vist. Du kan opsætte Smart Bidding ud fra størrelsen på dit budget og dine prioriteringer i forhold til konverteringer.

Hvad er fordelene ved Smart Bidding?

Smart bidding kan ved hjælp af maskinlæring optimere din budstrategi automatisk. Maskinlæring gør, at Smart Bidding så at sige bliver klogere, da algoritmerne kan optimeres ud fra den store mængde tilgængelige data. Med disse optimeringer kan du blive bedre rustet til at vide, hvordan konverteringer kan påvirkes af forskellige budbeløb.

Med Smart Bidding kan du også justere ud fra forskellige faktorer som enhed og sted, og der er en del justeringskombinationer, som er unikke for Smartbidding.

Hvordan prioriterer Smart Bidding?

Når det gælder prioriteringer i forhold til at byde på Googles annonceplads, så er det man kalder Cost-per-click en af de centrale begreber inden for budstrategier. Cost-per-click er grundlæggende, hvor meget man som annoncør betaler for, at en potentiel kunde klikker på ens annonce. Her kan man prioritere klik, men andre relevante elementer for en annoncør er i høj grad også konverteringer, hvor kunden udfører en handling på din side som eksempelvis et køb.

Det anbefales, at du har en del erfaring med manuelle budstrategier, før du giver dig i kast med Smart Bidding.

Er du interesseret i andre online marketing udtryk, så gå videre til vores leksikon her.

Gå til Marketing Leksikon

Har du brug for hjælp til Smartbidding?

Udfyld formularen og bliv kontaktet.

Bliv kontaktet