Indlæg skrevet af:
Charlotte Lybech Mendes
Marketing & Creatives Team Lead
Hvis du lige nu logger ind i det mailsystem, du bruger til at udsende nyhedsbreve samt opsætte dine mailflows for din virksomhed, bliver du sikker mødt af en besked i retning af:
“Starting February 1, Google and Yahoo will enforce new email sender requirements.”
I det følgende dykker vi ned i, hvad du skal gøre for at overholde de nye krav fra Google og Yahoo.
Google og Yahoo ønsker at sørge for, at deres brugere i endnu højere grad bliver sikret mod spam, ransomware, phishing og andre angreb.
Derfor stiller de nu en række krav til den tekniske opsætning hos virksomheder, der udsender mails.
Specielt hvis din virksomhed er B2C, er der formentlig en stor andel af dine subscribers, der har enten gmail eller Yahoo, og det er derfor relevant at imødekomme kravet, så du sikrer, at de fortsat modtager dine nyhedsmails, mailflows mv.
Der er desuden mulighed for, at flere af de andre mailsystemer følger efter og dermed også kommer til at stille lignende krav.
Den adresse din modtager ser i indbakken, når de modtager en mail fra din virksomhed skal stemme overens med dit afsenderdomæne.
Gennemgå dine aktive kampagner og flows og tjek at alt afsendes fra virksomhedens sending domain.
Styrk sikkerheden ved at opsætte DMARC (Domain-based Message Authentication, Reporting & Conformance) for dit afsenderdomæne.
For mange mailsystemer er dette allerede en del af systemet, at der automatisk indgår et “Afmeld”-link i skabelonerne. Det gælder systemer som fx. Klaviyo og Hubspot.
Bruger du et system, hvor det ikke automatisk er en del af systemet, så skal dette tilføjes.
Tænk på dine modtagere. Forventer og ønsker de at høre fra dig? Hvis ikke, så lad være med at sende til dem. Send primært til modtagere, der åbner dine mails.
Send kun til modtagere som aktivt har sagt ja tak til at modtage dit indhold. Dette gælder også ift. GDPR.
Reglerne gælder fra 1. februar og omfatter i første omgang virksomheder, der udsender over 5.000 mails dagligt, men anbefales også til øvrige virksomheder.
Ønsker du at hjælp til opsætning, er du velkommen til at kontakte os her. Og vil du selv læse ned i de tekniske detaljer, så fortæller vores SEO Specialist Dan, yderligere om SPF Records, DKIM og DMARC i det følgende.
En SPF-record (Sender Policy Framework) er en DNS-post, der hjælper med at forhindre uautoriseret afsendelse af e-mails på vegne af et domæne. Det er en tekstbaseret post, der angiver, hvilke mailservere der er autoriseret til at sende e-mails fra det pågældende domæne. Ved at definere en SPF-record kan du reducere risikoen for spam- og phishingforsøg, igennem det pågældende domænenavn.
Sådan opsættes en SPF record:
Bemærk: Det kan tage lidt tid, inden DNS ændringerne er fuldt opdateret. SPF-recorden skal løbende opdateres, hvis der skiftes udbyder eller der skal benyttes flere/andre mailservere.
DKIM er en signering af udgående mail, der bruges til at bekræfte, at en e-mail faktisk er sendt fra det angivne domæne og ikke er blevet ændret undervejs. DKIM tilføjer et digitalt signaturstempel til e-mails, hvilket gør det muligt for modtagerens mailserver at verificere, at e-mailen faktisk kommer fra det angivne domæne og ikke er forfalsket.
Sådan opsættes DKIM:
Ved korrekt opsætning hjælper DKIM med at forbedre e-mails troværdighed og reducerer risikoen for, at e-mails bliver markeret som spam.
DMARC (Domain-based Message Authentication, Reporting, and Conformance) er en e-mail valideringsmetode, der bygger på SPF og DKIM. DMARC hjælper med at beskytte dit domæne mod e-mail spoofing, phishing og andre former for misbrug. Dette gøres det ved at angive en politik for, hvordan modtagerens mailserver skal håndtere e-mails, der ikke består SPF- og DKIM tjek, og tilbage hændelserne.
Sådan opsættes DMARC:
Skal vi hjælpe dig med den tekniske opsætning, er du mere en velkommen til at kontakte os via formularen her.
Bliv kontaktet
Vi har allerede samlet og delt en masse viden: