Webtilgængelighed handler om at sikre, at alle brugere, uanset fysiske eller kognitive udfordringer, kan navigere og interagere med dit website. Et tilgængeligt website er ikke blot en fordel for brugerne – det styrker også din forretning ved at åbne op for en større kundebase og forbedre din synlighed på søgemaskiner.
Web Content Accessibility Guidelines (WCAG) er et sæt internationale retningslinjer, der beskriver, hvordan man gør webindhold mere tilgængeligt for personer med handicap. Siden 2019 har alle offentlige websites skullet overholde disse krav, og fra sommeren 2025 bliver de også obligatoriske for private virksomheder inden for bl.a. e-handel, finans og forsikring.
Overholdelse af WCAG sikrer:
Retningslinjerne gælder både designmæssig samt teknisk opsætning af websitet. I det følgende har vi samlet i alt 16 anbefalinger til, hvordan du kan gøre dit website mere inkluderende, så flere brugere har mulighed for at benytte det.
1. Brug tydelige og beskrivende overskrifter
Strukturer indholdet med logiske H1-H6-tags, så skærmlæsere kan aflæse sidens hierarki korrekt.
2. Sikre et højt kontrastforhold
Brug farver med tilstrækkelig kontrast mellem tekst og baggrund for at hjælpe personer med nedsat syn.
3. Tilpas skriftstørrelse og linjeafstand
Teksten skal kunne forstørres op til 200 % uden tab af funktionalitet, og linjeafstanden bør være mindst 1,5.
4. Undgå kun at bruge farve til at formidle information
Farvekoder bør suppleres med ikoner, tekst eller mønstre for at sikre, at alle kan forstå indholdet.
5. Tilføj alternative tekster til billeder
Billeder skal have en alt-tekst, der kort beskriver deres funktion eller betydning.
6. Gør knapper og links tydelige
Brug beskrivende linktekster og sikre, at knapper har klare etiketter, der forklarer deres funktion.
7. Brug intuitive navigationselementer
Menuer og links skal være let tilgængelige og forudsigelige, så brugerne nemt kan finde rundt.
8. Undgå hurtige animationer og blinkende elementer
Hurtige blink kan udløse anfald hos nogle brugere – anvend i stedet rolige animationer eller statisk indhold.
1. Sikre tastaturtilgængelighed
Alle funktioner skal kunne betjenes via tastatur alene, uden behov for mus.
2. Implementer ARIA-roller og -attributter
Brug WAI-ARIA til at gøre interaktive elementer forståelige for skærmlæserbrugere.
3. Tilbyd undertekster og tekstalternativer til multimedie
Videoer og lydfiler skal have undertekster eller skriftlige udskrifter.
4. Gør formularer tilgængelige
Tilføj labels og tydelige fejlmeddelelser, så brugere med skærmlæsere nemt kan udfylde felter.
5. Brug semantisk HTML
Brug korrekte HTML-tags (fx til knapper) for at sikre korrekt funktion i assistive teknologier.
6. Sikre korrekt fokusmarkering
Elementer, der får fokus via tastatur, skal tydeligt markeres visuelt.
7. Undgå autospil af lyd og video
Brugere skal selv kunne starte og stoppe medier, så de har fuld kontrol over oplevelsen.
8. Brug tilgængelighedsværktøjer til test
Værktøjer som WAVE, Google Lighthouse og Axe DevTools kan hjælpe med at identificere og rette tilgængelighedsproblemer.
Er dit website klar
til de nye krav?Fra 2025 bliver WCAG-standarderne en lovpligtig del af digitale løsninger for mange private virksomheder. Vil du sikre, at din hjemmeside er klar? Hos Green.Click hjælper vi dig med at optimere dit website for tilgængelighed – kontakt os for en gennemgang i dag.
Maika Kjær
Project Manager
![]()
![]()