Vil du øge din organiske tilstedeværelse på Google, Bing eller AI søgemaskiner, så du bliver fundet online af dine kunder?
Gennem en helhedsorienteret tilgang til søgemaskineoptimering optimerer vi hos Green.Click både indholdet og det tekniske fundament på dit website. Dette hjælper dig med at komme tættere på dine kunder, når de søger efter dine produkter eller ydelser.
SEO er en langsigtet investering, der udgør det perfekte fundament for din online markedsføring. Dette hænger sammen med, at et optimeret website også gavner betalt annoncering på Google og Meta.
Vores SEO-specialister har altid fokus på at generere relevant trafik til dit website. SEO handler nemlig om mere end bare at drive trafik til dit website.
Din SEO løsning skal være profitabel for din virksomhed. Derfor arbejder vi hos Green.Click altid strategisk og databaseret med SEO.
Effektiv SEO handler om at øge trafikken på dine forretningskritiske sider, så du opnår et direkte udbytte i form af flere konverteringer og øget salg. Det vil sige trafik, der fører til værdifulde handlinger som tilmeldinger til nyhedsbrev, download af produktark eller køb af produkter.
SEO giver ikke meget mening uden et solidt datagrundlag. Derfor bruger vi løbende SEO analyseværktøjer til at danne os et overblik over din hjemmesides tilstand og søgeordsplaceringer.
Analysearbejdet bruges til at træffe strategiske beslutninger om, hvilke indsatsområder, der skal prioriteres på din hjemmeside.
On-page SEO handler om alle de optimeringer, der vedrører tekstindhold, billeder og links på din hjemmesides sider.
Som kunde hos Green.Click sørger vi for at gennemgå og optimere alle indholdselementer på din hjemmeside. Det hjælper både de besøgende og søgemaskinerne, med at forstå formålet med din hjemmeside.
Teknisk SEO er en løbende proces, der har afgørende betydning for alle aspekter af din hjemmesides performance.
Når vi arbejder teknisk med SEO, retter vi fejl på din hjemmeside, der har indflydelse på indeksering af indhold og brugeroplevelsen.
Fejl som døde links og langsom sideindlæsning er problematisk for både mennesker og søgemaskiner, da de besværliggør adgangen til dit indhold.
Din virksomhed har sandsynligvis konkurrenter, der kan tilbyde tilsvarende produkter eller tjenester som dig.
Derfor er det afgørende, at dine kunder får en god oplevelse på din hjemmeside.
Er navigationen eksempelvis besværlig eller fungerer din hjemmeside ikke godt på mobile enheder, risikerer du at kunderne hopper over til konkurrenten.
Hvis de besøgende hurtigt forlader din hjemmeside, sender dette et negativt signal til Google, der kan påvirke din rangering negativt.
Off-page SEO handler om alt det, der foregår uden for din hjemmeside, men som styrker dens troværdighed og position i markedet.
Når andre hjemmesider linker til din hjemmeside eller omtaler dit brand, opfattes det af Google som en anbefaling. Din hjemmeside vurderes derfor som vigtigere og mere autoritær, hvis der linkes fra andre websteder.
Vi tilbyder derfor også hjælp til ekstern linkbuilding, så din hjemmesides domæneværdi styrkes. Det kan have afgørende betydning for din konkurrenceevne i søgemaskinerne.
Organisk trafik der skaber værdifulde konverteringer
En god og effektiv SEO løsning booster dine organiske søgeresultater på Google og andre søgemaskiner. Søgemaskiner er primært formidlere af relevant information. Derfor er det for søgemaskinerne og deres brugere essentielt, at dit indhold er relevant og værdiskabende.
Hos Green.Click arbejder vi målrettet med, at dine ydelser eller produkter kan findes ud fra din målgruppes søgetermer. Dette sker løbende på baggrund af søgeordsanalyser og tilpasning af indhold, så dine kunder finder den information, de søger.
I modsætning til Google-annoncering er SEO ikke afhængig af, hvor meget du byder for dine sponsorerede søgeresultater.
Den organiske synlighed med SEO opnås gennem optimering, ikke betaling. Det vil sige, ud fra opbygningen af din hjemmeside, kvaliteten af dit indhold, din interne linkstruktur og brugeroplevelsen, samt dine indgående og udgående links.
Den generelle opfattelse af SEO lyder ofte, at det er nødvendigt at ligge nummer 1 på Google. Til det siger vi:
“Ja, delvist”. For selvom det unægteligt giver flere besøgende til dit website, er det ikke ensbetydende med, at den øgede trafik er værdifuld for din forretning.
Det er nemlig vigtigt, at din hjemmeside bliver fundet af den rigtige målgruppe. Ellers udebliver konverteringerne. Derfor arbejder vi strategisk med SEO. Det bedste SEO-bureau er nemlig det, der arbejder for at sikre, at trafikken til din hjemmeside faktisk skaber resultater.
Oplev synergieffekten mellem SEO og Google Ads
Hvis du som en del af din online markedsføring benytter annoncering med Google Ads, er der store fordele at hente ved at kombinere det med en SEO-løsning.
SEO og Google Ads komplimenterer nemlig hinanden gennem en synergieffekt, hvor de styrker hinandens resultater.
Når din hjemmeside er teknisk og indholdsmæssigt optimeret til søgemaskiner, får dine Google Ads-kampagner også gavn af det. Med en hurtigere indlæsning og mere relevant indhold, forbedres brugeroplevelsen og dermed resultaterne.
Ved at fokusere på de overlap, der findes mellem SEO og Google Ads, kan du derfor opnå bedre effekt af dit annonceringsbudget.
Det får du med
Når du investerer i en SEO løsning hos Green.Click, er der flere øjne på din markedsføring. Vi arbejder nemlig i teams og hjælper hinanden med at styrke din forretning.
Hvis du vælger Green.Click som dit SEO-bureau, får du en SEO Specialist med på dit hold. Din SEO specialist arbejder med en helhedsorienteret tilgang til din hjemmeside eller webshop, hvor der både optimeres på det tekniske fundament, samtidig med at der optimeres på dit indhold. Derudover vil din tilknyttede Strategic Advisor gennemgå dine resultater sammen med dig og svare på dine spørgsmål.
Når vi har samlet viden om dit kerneprodukt, gennemgår vi dit website og afdækker, hvilke udfordringer der kunne være. Specialisten undersøger både on-page udfordringer samt tekniske udfordringer. Med udgangspunkt i opstartsanalysen begynder din tilknyttede specialist at optimere på din hjemmeside. Vi opsætter måling af dine søgeordsplaceringer, så vi kan skabe overblik over dine resultater og optimere på baggrund heraf.
Vi har fuld forståelse for, at du gerne vil følge med i, hvordan din hjemmeside performer. Derfor får du altid fuld adgang til de resultater, vi skaber. Det er vigtigt for os, at din SEO-løsning er letforståelig. Også selvom du intet ved om SEO. Din SEO specialist sikrer derfor, at du kan følge med i udviklingen på din hjemmeside. Specialisten sender dig månedligt en rapport, så du nemt kan sammenligne resultaterne med dine tidligere placeringer på Google.
Skal vi samarbejde?
Book et gratis møde og lad os høre om de mål du har for din forretning. Ud fra målene tager vi en dialog om dine muligheder.
Skriv dig op her – så kontakter vi dig.
Dan Vester
SEO Team Lead
![]()
![]()