Hvad betyder SERP?

SERP betyder Search Engine Results Page, på dansk “søgemaskinens resultatside”. Det er den side, du ser, når du søger på f.eks. Google eller Bing. En SERP viser de resultater, søgemaskinen vurderer som mest relevante for din søgning.

Resultaterne kan bestå af både betalte annoncer, shoppingvisninger, videoer og organiske placeringer. Med den konstante udvikling af Google teknologi er Serp i dag mere dynamisk end nogensinde. AI og maskinlæring gør det muligt for søgemaskiner at forstå brugernes søgehensigt og vise mere målrettede resultater.

Kort sagt er SERP dér, hvor dine kunder møder din virksomhed første gang – og hvor synlighed gør forskellen.

Hvad udgør en SERP?

En SERP består af mange forskellige elementer, som tilsammen udgør resultatet af en søgning. Google henter data fra utallige hjemmesider og kombinerer dem i en struktureret præsentation for brugeren.

Et søgeresultat i SERP kan indeholde:

  • Betalte annoncer og shoppingresultater
  • Google Maps og virksomhedsprofiler fra Google My Business
  • Billeder, videoer og produktvisninger
  • Organiske søgeresultater og artikler
  • Uddrag, FAQ’er og “People also ask”-felter
  • Videnspaneler, nyheder og Wikipedia-opslag

Alle disse elementer sætter Google sammen til den side, der udgør SERP’en, som set her:

Googles SERP har ændret sig markant de seneste år. Hvor den tidligere kun viste tekstresultater, viser den i dag interaktive og personaliserede resultater afhængigt af søgningen. To brugere kan derfor se forskellige resultater i SERP, selv i identiske søgeord, afhængigt af geografi, søgehistorik og enhed.

Hvordan sammensætter Google sit indhold til en SERP?

Google Bruger en avanceret algorimte til at bestemme, hvad der vises i SERP. Algoritmen analyserer tusindvis af signaler for at finde det mest relevante indhold for brugeren.

De vigtigste faktorer, der påvirker den organiske placering i SERP, er blandt andet:

  • Hvor hurtigt en hjemmeside loader
  • Hvor meget content (tekstindhold) der er på siden
  • Hvilke links der fører til og fra siden
  • Hvilke søgeord der er fokus på
  • Dertil også serveropsætningen bag siden
  • URL strukturen
  • Sidens sitemap
  • og meget mere

De seneste år er AI blevet en central del af Googles algoritme. Systemet forstår nu bedre, hvad brugeren mener, ikke bare had der skrives. Det betyder, at SERP i dag viser resultater baseret på intention, kontekst og adfærd, ikke kun nøgleord.

Derudover tilpasser Google løbende sine SERP-funktioner som featured snippets, lokale resultater og videoindhold, så brugerne hurtigere finder svar. SERP er derfor ikke længere en fast liste, mene en dynamisk side, der ændrer sig ud fra hver søgning.

Kan jeg have indflydelse på min placering i SERP’en?

Ja, du kan påvirke din synlighed i SERP gennem strategisk SEO og betalt annoncering. Selvom Googles algoritme ændres jævnligt, er mange grundprincipper stadig de samme.

Ved hjælp af SEO (søgemaskineoptimering) kan du forbedre dine chancer for at opnå høje placeringer i SERP. Det kræver relevant indhold, teknisk optimering og linkbuilding, der signalere autoritet og troværdighed. I 2025 spiller brugeroplevelse og indlæsningshastighed en endnu større rolle for ranking i SERP.

Du kan også supplere med Google Ads (søgemaskineannoncering), som giver øjeblikkelig synlighed i toppen af SERP. Betalte annoncer vises ofte før de organiske resultater og kan målrettes præcist mod relevante søgeord.

Konkurrencen om topplaceringer i SERP er hård, og der kommer hele tiden nye funktioner som AI-generede svar og “zero-click searches”. Derfor kræver succes på SERP en kontinuerlig indsats, teknisk forståelse og løbende justering af din SEO-strategi.

Er du interesseret i andre online marketing udtryk, så gå videre til vores leksikon her.

Gå til marketing leksikon

Har du brug for mere viden om SERP?

Udfyld formularen og bliv kontaktet.

Bliv kontaktet