Et sugerør af elefantgræs bliver til et levedygtigt brand
Da StrawTech kom til os, hed de ProMis. De havde et sugerør, et cvr-nummer og en aftale med en bar i Aarhus. Den aftale har de stadig, men nu har de også et fuldt udfoldet koncept med en stærk brandidentitet, nyt navn, nyt logo og en stærk ny kommunikativ profil.
Udarbejdet med udgangspunkt i virksomhedens DNA og vision.
Farvepalette, font og logo i flere versioner, udarbejdet med udgangspunkt i den nye kommunikative profil.
Eksempler på opsætning af adskillige digitale platforme og analoge materialer.
Vi er overvældet af det resultat, der er kommet ud af samarbejdet med Green.Click. Ud fra en begrænset mængde materiale har de formået at skabe et fuldt brand, som passer til vores vision.
StrawTech
Udfordringen
Et genanvendeligt sugerør lavet af økologisk elefantgræs fra en mark i Nordjylland. Det er produktet. Men der er meget mere til fortællingen om ProMis.
Den fortælling ønskede grundlæggerne Lotte og Ole at få foldet ud som koncept og som brand. Alt sammen for at få et solidt fundament til et lækkert og konverterbart website. Et website, der skal promovere sugerøret, mulighederne med materialet og den gode historie.
Løsningen
Løsningen blev en branding workshop. I tæt samarbejde med Lotte og Ole samt deres Product Developer Mads fandt vi ind til kernen i virksomheden – ProMis’ DNA. Vi udviklede kommunikation, brand og ny visuel identitet med oplæg til, hvordan en forside og en underside kunne se ud.
Og så havde vi en ide mere. De skulle have et nyt navn – et navn, der indfangede brandet og det altombærende materiale. Det betød derfor også, at ProMis skulle have udviklet et nyt logo.
Se mere om vores proces og resultatet i videoen her:
Resultatet
Nu står kommunikationen helt skarpt. ProMis har fået en konkret elevatortale, en visualiseret forretningsmodel og en tydelig proces, der viser kunderne vejen fra et græsrør i jorden til et sugerør i glasset.
Farver, fonte og visuel identitet er udfoldet, og alt er samlet i et komplet mockup af forsiden til et website. Navnet blev StrawTech – og logoet: En sammensætning af S og T i en sirlig illustration af en elefant.
Har du spørgsmål til dit brand, din markedsføring eller din digitale strategi? Skriv til os via formularen, så kontakter vi dig.
Bliv kontaktet