Hvad står CTR for?
CTR står for Click Through Rate og er et begreb, man ofte bruger i forbindelse med online markedsføring. Begrebet dækker over hvor mange procent søgninger, der ender med at klikke på dit resultat frem for de resterende søgeresultater. Dette gælder både organiske resultater samt betalte annoncer på diverse søgemaskiner.
Hvad kan jeg bruge CTR til?
Du kan bruge din CTR til at finde ud af, hvor relevant den enkelte søgning på Google er i forhold til din annonce. Oplever du en meget dårlig CTR, kan det for eksempel enten skyldes, at annoncen ikke matcher søgningen, eller at du har en lav Quality Score. CTR kan derfor hjælpe dig med at optimere din online markedsføring, så du får flere relevante besøgende og på den måde mest ud af dit markedsføringsbudget.
Hvordan beregner jeg min CTR?
Et godt eksempel kan være, at der er 200 Google-brugere, der får vist din side igennem deres søgninger. Det vil sige, at der potentielt er 200 brugere, der kunne klikke sig ind på din hjemmeside. Af de brugere er der otte, der klikker på dit site frem for en af de andre sites, de får vist.
I dette tilfælde har du derfor en CTR på 4%.
Derfor kan man sige, at CTR = antal klik / antal visninger.
Hvordan forbedrer jeg min CTR?
Når du skal forbedre din CTR, kan du gøre det på forskellige måder. Her bør du skelne mellem at forbedre din CTR for organiske søgeresultater og betalte annoncer. Ved betalte annoncer kan du overveje at ændre i din strategi for annoncerne, så annoncerne passer bedre til søgeordene og muligvis også den hjemmeside, de sender brugerne videre til. Du kan dog altid have fordel at overveje andre mere indirekte faktorer i forhold til CTR som for eksempel størrelsen på budgettet, du bruger på dine betalte annoncer.
Ved organiske søgeresultater handler det i høj grad om optimering til søgemaskiner med både hjemmesidens indhold, pagetitle og metabeskrivelser. Hvis din hjemmeside har en god relevant tekst om søgeordet, og din pagetitle samt metabeskrivelse er fængende, så vil du rangere højere i de organiske søgeresultater. Derfor vil du generelt have en højere CTR, fordi brugerne ser din hjemmeside før andres i deres organiske søgeresultater.
Gå til Marketing Leksikon
Er du interesseret i andre online marketing udtryk, så gå videre til vores leksikon her.
Udfyld formularen og bliv kontaktet.
Bliv kontaktet