Hvad er content mapping?
Content mapping er processen med at skabe en detaljeret plan, der beskriver indholdet i en marketingkampagne eller en anden type af kommunikation. Det er et brugbart værktøj til at skabe et godt overblik over en virksomheds generelle kommunikationsplan.
Hvad er formålet med Content mapping?
Formålet med content mapping er at skabe et godt overblik og lave den bedst mulige content strategi for en virksomheds kommunikation og marketing.
Hvordan kommer jeg i gang med content mapping?
Content mapping tager udgangspunkt i din virksomheds Kommunikative DNA, altså grundessensen af din virksomhed. Herfra har du tre hovedområder: Ydelser, Branding og Segmenter.
Under hvert område tømmer du hovedet for alt, du finder relevant for din virksomhed, jeres holdninger og målgrupper. Ligesom en struktureret brainstorm. Og fra hvert emne, du kommer frem til, så prøv at gøre det endnu mere konkret. Så du til sidst ender ud med et detaljeret map. Et stort flot egetræ, hvor roden er din virksomheds kommunikative DNA. Stammen deler sig i tre grene, som igen deler sig i mindre grene, kviste og til sidst de konkrete blade.
Ydelser:
Hvad tilbyder virksomheden af produkter, ydelser, services?Branding:
Hvilke holdninger har virksomheden, som er relevant for målgruppen?Segmenter:
Hvem er målgruppen, hvilke behov har de, og hvad interessere dem?
Hvad er eksempler på ydelser?
Under processen identificeres virksomhedens ydelser og produkter. Det kan være alt fra konkrete produkter som møbler, tøj og it-udstyr til services som rådgivning eller ydelser som vinduespudsning eller montage af køkkeninventar.
Hvad er eksempler på branding?
Mange tænker på branding som processen med at skabe et unikt navn, symbol og design, som identificerer og adskiller en virksomhed fra sine konkurrenter. I content mapping handler branding mere om holdninger, og hvordan de holdninger identificerer og positionerer en virksomhed i markedet. Det kan være holdninger til bæredygtighed, serviceniveau, ESG-området. Det kan også være politiske holdninger, som I står på eller en virksomheds historie, der fylder meget, og som betyder meget for virksomhedens image og retning.
Hvad er eksempler på segmenter?
Under processen identificeres segmenter eller målgrupper. Der kan godt være flere målgrupper for en given virksomhed. Her er det vigtigt at identificere deres behov og interesser for at skabe indhold, der er målrettet og relevant. Ved at kortlægge indholdet på denne måde kan man sikre, at budskabet bliver kommunikeret effektivt og målrettet til de rette personer på det rette tidspunkt.
Hvad gør jeg, efter jeg har gennemført mit content map?
Nu er du kommet frem til en masse relevante emner, som du kan kreere marketingkampagner og kommunikation ud fra. Nu er det en god ide at lave en contentplan, så du ved, hvordan du vil bruge dine budskaber – hvilke medietyper, på hvilke platforme og hvilke tidspunkter, vil du kommunikere dem.
Her er det en god ide at tage et kig på Contentplan og Årshjul.
Gå til Marketing LeksikonEr du interesseret i andre online marketing udtryk, så gå videre til vores leksikon her.
Udfyld formularen og bliv kontaktet.
Bliv kontaktet