Hvad er en Facebook-pixel?

Facebook-pixel er en kode, du implementerer på dit website med henblik på at måle konverteringer, for derefter at kunne optimere og målrette sine kampagner på Facebook.

Facebook-pixel Tracking

Facebook-pixels tracking tager udgangspunkt i de besøgendes user ID på Facebook. Det er derfor muligt at spore handlinger på tværs af sessioner og enheder, hvilket gør at ens tracking med Facebook-pixel bliver mere retvisende. Dette gøres bl.a. ved at opsætte custom event tracking, som gør det muligt for dig at følge dine brugeres adfærd på dit website ud fra de konverteringsmål, du har opsat.

Når din sporing fungerer korrekt, har du mulighed for at se, hvad dine annoncer på Facebook har fået af konverteringer, for at du derefter kan værdisætte de enkelte konverteringsmål. Dette kan f.eks. være tilmelding af et nyhedsbrev, sporing af opkald eller køb af et produkt, såfremt du har en webshop.

Værdifuld indsigt i din egen data via Facebook Pixel

Facebook har lavet et modsvar til Google Analytics, som er Facebook Analytics.

Når denne Facebook-pixel er indsat på din hjemmeside, kan du via Facebook Analytics indhente masser af værdifuld viden om dine besøgende og deres interaktion på din hjemmeside.

Denne viden som Facebook-pixel giver dig, kan du bruge til at opsætte kampagner. Eksempelvis er det muligt at lave en retargeting kampagne målrettet mod folk, som har besøgt bestemte sider på din hjemmeside. Du har derfor mulighed for at lave specifikke kampagner mod folk, som har lagt produkter i din kurv på hjemmesiden, men ikke foretaget et køb.

Er du interesseret i andre online marketing udtryk, så gå videre til vores leksikon her.

Gå til Marketing Leksikon

Har du brug for hjælp til Facebooks pixel?

Udfyld formularen og bliv kontaktet.

Bliv kontaktet